Han vil tjene på luksus-olie
Det er ikke kun Tina Elhauge, der står i cvr-registeret. Også Mogens Elhauge har flere virksomheder i sit navn, men ingen af dem har en økonomi, der er i naerheden af Tina Elhauges.
Blandt andet har han ejerandele i et investeringsfirma, der de sidste tre år har haft et samlet overskud på 1,4 millioner kroner.
Mest eksotisk er dog hans olie-foretagende, der stadig mangler at blive kickstartet.
Indtil videre er det blot blevet til tre underskud på sammenlagt 141.000 kr., men ifølge Mogens Elhauge har firmaet et stort potentiale.
Dyr olie
Han har købt retten til at importere luksusolie fra Marokko – den såkaldte arganolie, der både kan bruges i madlavningen, på huden og som kosmetik.
– I Marokko køber man ikke en BMW, men en ged, når man kommer til penge, og de her geder spiser bladene på argantraeerne, så traeerne er ved at blive udryddet.
Han fortaeller, at argantraeerne derfor nu er blevet fredet i Marokko, og at man har givet grupper af kvinder rettighederne til at plukke argantraeernes nødder, og med to sten gnider de olien ud af nødderne.
Det tager tre dage at lave en liter olie, og den kan saelges for en formue, bedyrer han.
– Jeg er gammel reklamemand og taenkte:
’Hold kaeft, det er en fed historie.’ Det er baeredygtigt, og det er økologi.