FÅR MASSIV KRITIK Kaempe hul i statskassen
Kaster du et blik ned i den danske statskasse, vil du ikke kunne undgå at se et stort sort hul.
Det er nemlig, hvad salget af den statslige vaccine-produktion til den saudiarabiske sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih har efterladt.
Ifølge Rigsrevisionen er hullets størrelse et sted mellem 1,3 og 1,8 milliarder kroner.
Sheiken betalte blot 15 millioner kroner for vaccine-fabrikken. Ifølge Rigsrevisionen kunne fabrikken ellers – som Ekstra Bladet tidligere har skrevet – have indbragt op mod 285 millioner kroner.
Kaempe udgifter
Ekstra Bladet afslørede i december ud fra et fortroligt aktstykke fra Sundhedsministeriet, at statens direkte udgifter i forbindelse med salget af vaccine-produktionen var 470 millioner kroner – altså knap en halv milliard kroner.
Det drejer sig blandt andet om en huslejerabat til sharia-sheiken på 200 millioner kroner samt adskillige millioner brugt på konsulenter.
Oven i den knap halve milliard kroner i direkte udgifter knytter Rigsrevisionen også en raekke indirekte udgifter til salget af fabrikken.
Det drejer sig blandt andet om underskuddet af vaccineproduktionen. Underskuddet voksede støt i løbet af den langstrakte salgsproces.
I 2014 var underskuddet 206 millioner kroner, i 2015 var det på 314 millioner kroner og i 2016 på 330 millioner kroner.
Når Rigsrevisionen ikke kan komme det endelige tab naermere end et sted mellem 1,3 og 1,8 milliarder kroner, skyldes det, at Sundhedsministeriet ikke har ønsket at forholde sig til den økonomiske opgørelse og dermed ikke kan be- eller afkraefte hvilke poster, der skal indgå i regnestykket.