Planlagde terror i Danmark
To-tre måneder før terrorangrebet i Stockholm sidste år, hvor usbekeren Rakhmat Akilov, 39, draebte fem mennesker med sin stjålne lastbil på Drottninggatan, planlagde han et terror-angreb i Danmark.
Han foreslog sine kontakter i Islamisk Stat at slå til i Danmark, men fik afslag.
– Jeg spurgte Islamisk Stat, og de svarede, at det var bedre at gøre det her i Sverige, sagde Rakhmat Akilov i et forhør med svensk politi, som Ekstra Bladet har laest udskriften af.
– Tiden var ikke til det, og jeg fik ingen godkendelse til at gøre det, sagde Rakhmat Akilov.
Svaret fra IS antydede også, at der fandtes andre terrorister, der kunne slå til i Danmark: ’De, som er derfra’, siger han i forhøret.
Rakhmat Akilov havde tidligere svoret troskab – såkaldt Bayat – til IS, og organisationen tog kontakt til ham og spurgte, om han kunne udføre et terror-angreb, og IS naevnte som eksempler de tidligere angreb i Belgien, Frankrig og Danmark.
Ville angribe ’NATO-kontoret’
Det passede Rakhmat Akilov udmaerket, at IS sagde nej til et angreb i Danmark, fordi han kun havde 500 kr. tilbage og ikke råd til en billet til Danmark. Hans tanke var at angribe et monument ved ’NATO-kontoret’, men han havde ikke vaeret i Danmark for at rekognoscere.
Under forhøret kunne Rakhmat Akilov ikke huske, hvem i IS der afslog Danmark som mål, men det var en af dem, som han havde sendt sin Bayat til.
7. april 2017 kørte Rakhmat Akilov en stjålen øl-lastbil i høj fart 500 meter ned ad gågaden taet på Sergels Torv, draebte fem fodgaengere, kvaestede ti og bragte endnu 120 i livsfare.
Da lastbilen kørte ind i varehuset Åhléns, antaendte han en hjemmelavet bombe i førerhuset i forsøget på at draebe endnu flere, men bomben satte blot ild i lastbilen, inden Rakhmat Akilov flygtede til fods.