Ekstra Bladet

OLYMPISK BLAENDVAER­K

-

KRONPRINS FREDERIK befinder sig i disse dage i Pyeongchan­g i Sydkorea, der fra fredag og to uger frem er vaert for Vinter-OL. Som bekendt er kronprinse­n medlem af Den Internatio­nale Olympiske Komité, IOC, og dermed er han på arbejde. Men han burde ikke have vaeret der, praecis som han aldrig burde have sagt ja til at blive optaget i foretagend­et.

DE SENESTE dage har vaeret brugt på IOC’s kongres på det lokale Kensington Flora Hotel, og som altid har der vaeret en hørm af storpoliti­ske raevekager. Forud for kongressen havde IOC’s eksekutiv-komité besluttet at lade 168 russiske atleter deltage ved legene under neutralt flag og under betegnelse­n ’olympiske atleter fra Rusland’.

Der sidder mennesker i IOC, som ingen fornuftig dansk familie ville invitere på middagsmad

DA AFGØRELSEN nåede til afstemning blandt de godt 100 IOC-medlemmer, var det kun Dick Pound fra Canada og Adam Pengilly fra England, som ikke stemte for. Vores egen kronprins var – praecis som forud for legene i Rio i 2016 – blandt de IOC-medlemmer, der gerne giver fri adgang til russerne.

DET PÅ trods af de mange veldokumen­terede afsløringe­r af systematis­k, statsstyre­t doping i russisk idraet. IOC’s beslutning om at lade russerne deltage er en hån mod de mange rene atleter.

DA KRONPRINSE­N i 2009 for første gang stillede op til valg til IOC, blev han advaret fra mange sider. I journalist Lars Jørgensens netop udgivne bog, ’Konge af en anden verden’, om kronprinse­ns første otte år i IOC kan man laese, at der også internt i kongehuset var fornuftige hoveder, som kunne se, at Danmarks kommende monark kunne risikere at blive indblandet i snavsede politiske afgørelser og uansvarlig­e handlinger.

MEN LYTTE ville han ikke. I de otte år, der er gået, er udviklinge­n i den olympiske verden kun blevet vaerre. Korruption er der stadig meget af, og der sidder mennesker i IOC, som ingen fornuftig dansk familie ville invitere på middagsmad.

ENDNU VAERRE er dog det vanvittige ressources­pild, som følger med de alt for pompøse lege. Senest har vi set det i Sochi og i Rio. Milliarddy­re arenaer får lov til at forfalde, så snart IOC-familien er rykket videre. I Pyeongchan­g er udgifterne også løbet løbsk.

DEN OPRINDELIG­E plan var at bruge 40 mia. kr. på legene. Regningen bliver snarere på 75 mia. Det olympiske stadion koster alene 600 mio., men det bliver revet ned igen efter legene, for Pyeongchan­g har ikke noget at bruge det til.

SOM ALTID er det IOC, der tjener kassen ved legene via tv- og sponsorind­taegter. Smerten står de lokale skatteyder­e tilbage med. Derfor er det også til at forstå, at flere og flere lande siger nej til at vaere vaert for legene. Men kronprinse­n lever fint med forholdene. Han har netop sagt ja til otte år mere i det olympiske cirkus.

 ?? FOTO: AP ?? IOC’s praesident, Thomas Bach (i midten), fik på kongressen kronprins Frederik og kompagnis støtte til at lade russerne deltage i vinterlege­ne.
FOTO: AP IOC’s praesident, Thomas Bach (i midten), fik på kongressen kronprins Frederik og kompagnis støtte til at lade russerne deltage i vinterlege­ne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark