Jon Dahl bliver efter VM
Den tidligere landsholdsangriber Jon Dahl Tomasson fortsaetter som assistenttraener for Åge Hareide på fodboldlandsholdet efter sommerens VM-slutrunde.
Han har indgået en ny kontrakt med Dansk Boldspil-Union (DBU), så de to parter har papir på hinanden frem til og med EM-slutrunden i 2020. Det oplyser DBU på sin hjemmeside.
Jon Dahl Tomasson vil gerne vaere med til at forløse det store potentiale, han ser i de nuvaerende landsholdsspillere.
– Det at arbejde med store kampe og med Danmarks bedste spillere er et utroligt privilegium og et spaendende arbejde, som jeg meget gerne vil fortsaette med.
– Jeg synes, vi har en både homogen og talentfuld trup, som vi også har fået vist i den seneste VM-kvalifikation. Jeg vil meget gerne vaere med til efter VM at bygge videre på holdets potentiale og den positive VM-kvalifikation, siger han.
Stoppet af en skade
Som aktiv scorede Jon Dahl Tomasson 52 mål i 112 landskampe. Hans sidste scoring i landsholdstrøjen fandt sted under VM i 2010.
Siden tvang en skade ham til at indstille sin aktive fodboldkarriere for i stedet at gå traenervejen.
Han har vaeret cheftraener for de to hollandske klubber Excelsior og Roda samt assistenttraener i Vitesse, inden han tiltrådte i DBU i 2016.
Landsholdet samles halvanden uge i marts, før spillere og traenere i slutningen af maj møder ind til de afsluttende forberedelser op til VM i Rusland.
Ritzau