Kløves spillestil er en klar gevinst
Troels Kløve var glad, men også aergerlig, da han gjorde status efter den knusende sejr over Helsingør.
Den lille aergrelse skyldtes, at debutanten mener, at han burde have suppleret meget andet godt fra sine fødder med en scoring.
Men han traf en forkert beslutning, da muligheden bød sig midt i 1. halvleg.
– Jeg blev spillet fri og skulle have skudt første gang med venstrebenet. Jeg valgte dog at prøve at få lagt bolden over til højrebenet, men det kiksede, fordi jeg tabte et skridt på den tunge bane. Så det skulle jeg ikke have gjort, konstaterede den tidligere SønderjyskE-spiller.
Men faktum er, at hans første 90 minutter i en betydende kamp for fynboerne blandt andet indeholdt oplaeg til OB’s første og tredje mål.
Samtidig var hans tilstedevaerelse og hans udfordrende spil og løbestyrke med sikkerhed med til at gøre kampen til en stor succes for de to angribere Anders K. Jacobsen og Rasmus Festersen.
– Det giver helt sikkert mere plads til os, at vi i Kløve har fået en atletisk mand, der kan se ubesvaeret ud, selv om han løber lige så meget som en kenyaner, konstaterede Rasmus Festersen med et stort smil.
Og Troels Kløve selv er glad for sin nye fodboldtilvaerelse på Fyn.
– Jeg har hele tiden troet, at min spillestil ville vaere et godt match til den måde, som OB spiller på. Og det har i hvert fald ikke aendret sig efter denne kamp. Det var en god sejr – også for målscoren. Men nu skal vi sørge for ikke at komme for højt op, men vaere 100 procent klar til den naeste kamp, konstaterede succes-debutanten.