De sidste forhandlinger brød sammen i går

Overenskomstforhandlinger mellem de offentligt ansatte og regionerne brød sammen i går.

Ifølge Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab på RUC, var det til at forudse, da forhandlingerne mellem staten og arbejdstagere brød sammen 23. februar.

– Det ville vaere usaedvanligt, at regionerne vil indgå en overenskomst, når der ikke er indgået en mellem staten og arbejdstagere. En aftale ville vaere uden lønforhandlinger, da de skal aftales på statsniveau, fortaeller Bent Greve.

Nu er det op til en tredje og uvildig part i form af en forligsformand at få de to andre parter til at finde frem til en overenskomst.

Forligsformand Mette Christensen vil tale med de to parter hver for sig og fremlaegge dem forligsskitser, hvor de stridende parter måske kan komme til enighed.

Neutral part

– Nu må tiden vise, om forligsinstitutionen kan skabe en skitse for en overenskomst, som arbejdsgivere og -tagere kan blive enige om, forklarer Bent Greve.

Bliver parterne enige, vil der ikke komme en storkonflikt. Bliver forligsskitsen forkastet, har forligsformanden mulighed for at udsaette en eventuel storkonflikt i to gange 14 dage.

– Nogle gange er der nogle principielle punkter, som gør, at det er smart at have en neutral part med ved forhandlingsbordet, og det lykkes faktisk ofte en forligsmand at komme med en skitse, der bliver godkendt, fortaeller Bent Greve.