GHETTO-GENERALEN: Straf hårdt! Smid ud! Riv ned!
LARS LØKKE RASMUSSEN afviste kritisk beboerformand i Mjølnerparken. Han har misforstået ghetto-udspillet, lyder det
Hvorfor skulle Lars Løkke bruge så mange politiresurser på sit stunt, når politiet allerede er haengt op med så mange andre ting?
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans syv ministre fik ikke ligefrem en varm velkomst, da de i går under massivt politiopbud brugte Mjølnerparken som kulisse for praesentationen af regeringens nye ghettoudspil.
Flere beboere og en stor gruppe andre utilfredse borgere var mødt frem med skilte og kom med byger af verbale tilråb til ministrene.
Regeringens mediestunt undrer beboerforeningen i Mjølnerparken, der tager meget skarp afstand fra ghetto-udspillet.
Preller af
– Hvorfor skulle Lars Løkke bruge så mange politiresurser på sit stunt, når politiet allerede er haengt op med så mange andre ting? Hvorfor kunne de ikke bare holde pressemødet i Statsministeriet? Men valgkampen er jo i fuld gang. Det her er rent spin. De pisker en stemning op, siger beboerformand Mohammad Aslam.
Kritikken og de utilfredse demonstranter preller dog fuldstaendig af på Lars Løkke. Ekstra Bladet fangede ham, da han forlod pressemødet før tid og lod sine syv fagministre tage over.
– Jeg blev budt rigtig flot velkommen herude.
– Kan du forstå, at nogle af beboerne er utilfredse med jeres udspil?
– Jamen som der lige blev sagt, så var det vel egentlig ikke kun beboerne, der stod derovre. Jeg så da også Uffe Elbaek og en lang raekke andre gode mennesker. Jeg tror ikke, der var så mange herfra.
– Men beboerformanden Mohammad Aslam har vaeret ude med hård kritik af udspillet?
– Ja, men han har misforstået mange ting, sagde Lars Løkke, inden hans pressesekretaer afbrød seancen.
Statsministeren var dog i talehumør og fortsatte snakken, da han blev råbt an af en kvinde, som viste sig at vaere fra de radikale i hovedstaden, Anette Thaulow.
Hun spurgte blandt andet Løkke, hvorfor beboerne i Mjølnerparken skulle udstilles.
– Det er ikke nogen, der udstiller nogen, og det her er ikke lavet bag et skrivebord. Da jeg lavede min første ghetto-plan i 2010 var det og-
så i taet dialog med boligselskaberne efter at have besøgt en raekke bebyggelser og talt med folk.
– Vi skal sørge for, at der kommer en beboersammensaetning, der – havde jeg naer sagt – minder om gennemsnits-Danmark, lød det fra statsministeren.
Ingen lighed for loven
Beboerformanden Mohammad Aslam er eksempelvis staerkt kritisk over for udspillet om dobbeltstraf:
– De gør det op med et helt grundlaeggende princip om lighed for loven, når de indfører dobbeltstraf i de udsatte boligområder
Til det sagde Løkke:
– Hvis du eksempelvis kører for staerkt, så giver det en bøde. Kører du for staerkt ved et vejarbejde, så får du en højere bøde. Det vil sige, det er mere ulovligt at køre for staerkt der.
– Og har du nogle områder, som i en periode er praeget af hård kriminalitet, der skaber utryghed, så får politiet den ekstra mulighed for at bekaempe det ved at kunne sige: ’I skal bare lige vide, at hvis I laver haervaerk her, så slår vi jer hårdere over fingrene.’ Altså, det er jo for pokker da for at skabe tryghed, sagde Løkke, inden ministerbilen trillede ud af Mjølnerparken.
Laes lederen på bagsiden