’Selvfølgelig er vi bekymrede’
Lyngby leverede en fornaermende ringe indsats i Kronjylland søndag, og end ikke et mirakel af påskedimensioner kan redde sjaellaenderne fra de kommende nedrykningsplayoff-kampe.
Selv om Lyngby var ramt af flere skader i defensiven, så indrømmede forsvarsstyrmand Thomas Sørensen, at han er bekymret for de kampe, der kommer, når gruppespillet er slut.
– Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, vi ikke er bekymrede, når man kigger på vores indsats mod Randers. Det var forfaerdeligt i lange perioder, og det var så basale ting som afleveringer over to meter, vi ikke kunne finde ud af. Så bliver man da nervøs, når der kun er fem kampe, til det for alvor går løs, siger Thomas Sørensen.
Så I har indstillet jer på, I skal i playoff?
– Ja, efter i dag, så har jeg da i hvert fald. Det kan jo vaere matematisk slut efter naeste runde allerede. Heldigvis har vi noget tid til at forbedre os, for hvis vi går i playoff sådan her, så står vi sgu ikke med gode kort på hånden. Nu drejer det sig om at få folk tilbage fra skader, og så skal vi for alt i verden få vores basale spil til at haenge sammen. Men jeg ved, vi har mere i os, lyder det med et glimt af håb fra Thomas Sørensen.
Thomas N. Andersen
Lad mig indlede med en rettelse.
Da Lyngby i februar spillede 1-1 ude mod Silkeborg efter en mandfolkeindsats, stod der i disse spalter, at Lyngbys startelver var for god til at rykke ud af Superligaen. Det passer ganske enkelt ikke, når man kigger på indsatsen i Randers.
Godt nok manglede sjaellaenderne igen Mikkel Andersen, Mathias Tauber, Jeppe Brandrup og Oliver Lund, men kollapset i Kronjylland må få selv den største ven af Lyngby til at blive bekymret for, om materialet hos de kongeblå er godt nok til at overleve i Superligaen. Denne journalist er i hvert fald kommet voldsomt i tvivl.