Vi kan bruge flere
27-årige Clarice fra Congo er ansat som stuepige på Rold Storkro som en del af sin integrationsuddannelse
Da der var personalefest på Rold Storkro i januar måned, mødte stuepigen Clarice op i sin spraglede, knaldrøde congolesiske nationaldragt. Det gjorde hun, fordi hun gerne ville se paen ud – men hun gjorde det isaer, fordi hun aldrig havde vaeret til personalefest i Danmark før.
– Jeg glaedede mig rigtig meget. Jeg havde aldrig festet med mine kolleger før, lyder det fra den 27-årige kvinde, der har vaeret ansat på kroen i tre måneder og har boet i Støvring i fire år.
– Det var så herligt at se, indskyder kroejer Jørgen Pedersen, som har inviteret Ekstra Bladet, der i går besøgte Rebild Kommune, på frokost for at tale integration. Rold Storkro er en af de arbejdspladser i kommunen, som tager flygtninge og familiesammenførte i såkaldte IGU-forløb.
Hungrer efter arbejdskraft
Her kan flygtninge, mens de går på sprogkurser, opkvalificere sig til det danske arbejdsmarked, som ifølge Jørgen Pedersen hungrer efter arbejdskraft. Lige nu har de tre – en fra Kenya, en fra Afghanistan, og så Clarice fra Congo.
Her reder hun senge, støvsuger og gør rent, så gaesterne kan sove godt.
IGU-forløbet på kroen er første gang, hun har fået mere end en lilletå ind på det danske arbejdsmarked. Ikke at hun ikke har forsøgt.
– Jeg har vaeret i flere praktikforløb af kortere varighed - på hotel, i Bilka, i Fakta. Men det endte aldrig med et job.
– Søgte du om job de steder? – Ja, hver gang. Men efter praktikken var der ikke plads til mig. De ville hellere have en ny praktikant.
– Vi regner med at beholde dig her, bryder kroejer Jørgen Pedersen pludselig ind.
Clarice smiler over hele ansigtet, mens hun dog ikke helt lader til at forstå, hvad hendes chef netop har sagt.
– Vidste du, at du kunne få job her bagefter?
Clarice – stadig overrasket – griner og får tårer i øjnene.
– Uh, hvor er jeg glad. Jeg er glad. Det er første gang, jeg hører det.
Jørgen Pedersen er lige så glad.
– IGU er god, fordi vi er i en situation i øjeblikket, hvor der er mangel på arbejdskraft og kvalificeret personale. Derfor er det fantastisk at få fat i nogle folk, som gerne vil arbejde og er villige til at laere. De har den rette indstilling. De vil gerne blive til noget.
– Vi kan sagtens bruge flere flygtninge, lyder det fra Jørgen Pedersen og påpeger, at det da ’er møghamrende besvaerligt’ at få flygtninge ind på arbejdspladsen.
– Medarbejderne skal bruge tid på at tale med dem, laere dem op. Det tager tid og koster penge i starten. Fordelen er dog, at lønnen til dem er lavere. De får 12.000 kroner om måneden i to år. I de perioder, de er vaek på sprogkurser, får vi tilskud fra staten.
– Det er selvfølgelig en del af det, at vi kan tage dem ind.