HAN ER STADIG BA
SNUSFORNUFT: Med sin andenplads i Flandern Rundt kørte Mads Pedersen sig ind i alles bevidsthed som det nye store klassikerhåb, men selv holder han begge ben på jorden
Da Mads Pedersen skrev kontrakt med det store Trekhold og i 2017 blev professionel side om side med store navne som John Degenkolb og Alberto Contador, købte han et hus i Lejre ikke langt fra barndomsbyen Tølløse.
Huskøbet var snarere et udtryk for simpel snusfornuft end store armbevaegelser, for den nu 22-årige rytter er stadig den Mads Pedersen, han altid har vaeret, nemlig en velovervejet, solid gut med fødderne plantet solidt på jorden.
Det fortaeller Michael Rasmussen, som også stammer fra Tølløse, og som har kendt Mads Pedersen, siden han blot var en knaegt med store drømme om en professionel karriere.
I sidste uge blev Mads Pedersen sensationelt nummer to i monumentet Flandern Rundt og har sået håb om, at han bliver Danmarks naeste store klassikerstjerne.
Kun hårdt arbejde taeller
Succesen vokser ham tydeligvis ikke over hovedet, og han forsøgte på Treks pressemøde forud for dagens brostensklassiker, Paris-Roubaix, selv at daempe forventningerne. Han er stadig først og fremmest hjaelperytter for Trek-stjernerytterne Degenkolb og Jasper Stuyven, fastslog han.
– Mads tager sin succes med ophøjet ro. Han lader sig ikke rive med, for i sidste ende er han stadig bare en bonderøv fra Tølløse ligesom mig, siger Michael Rasmussen.
– Han ved godt, at han har meget at laere, og han ved, at han ikke kører hurtigere, fordi man siger de rigtige, smarte ting og har en akademisk tilgang til sporten.
– Han ved, at kun hårdt arbejde taeller. Han holder fokus på det, der er vigtigt, og man vil ikke se ham rende rundt og kigge på ny Porsche blot fordi, han er blevet nummer to i Flandern, fastslår Michael Rasmussen.
– Vi får ham nok heller ikke at se med ring i øret og tatoveringer op og ned ad armene. Han skraeller alt det unødvendige vaek og fokuserer på det, der betyder noget.
– I den forstand er han en cykelrytter af den gamle skole, siger Michael Rasmussen.
Kan nå meget langt
Også Danmarks mest vindende cykelrytter gennem tiderne, Rolf Sørensen, har fulgt Mads Pedersen gennem flere år.
Sørensens søn har kørt med Mads Pedersen som junior, og allerede tidligt forstod Rolf Sørensen, at Mads Pedersen er gjort af et saerligt stof.
– Jeg kunne allerede dengang se, at han har en unik evne til at laese finalerne. Det er noget medfødt. Han kan laese konkurrenterne, og han evner at spille spillet til perfektion, konstaterer Rolf Sørensen.
– Han har hovedet til at nå meget langt. Han har et fuldstaendigt intakt vinderinstinkt og har troen på egne evner. Det har han bare altid haft.
Drømmen om en professionel karriere har siddet i Mads Pedersen altid.
Han havde i skolen ingen anden ambition end at blive cykelrytter, og han var endog som 15-årig i erhvervspraktik som professionel ved Michael Rasmussen, som dengang boede ved Gardasøen i Italien.
– Jakob Fuglsang boede engang i en periode ved Mi-
chael, så jeg kunne rykke ind på hans vaerelse og så ellers bare traene hver dag med Michael, fortalte Mads Pedersen til Ekstra Bladet, da han i december 2016 i Spanien var på sin første samling med Trek-Segafredo.
Da fortalte han også om det løfte, han gav sin mor, da han til hendes store aergrelse valgte at forlade gymnasiet for at forfølge sin drøm:
– Jeg lovede hende, at hvis jeg ikke var blevet professionel inden for fem år, så ville jeg opgive cyklingen og tage en uddannelse.
Løftet har han for laengst indfriet, så skolebaenken truer ikke lige med det samme. Efter Flandern Rundt annoncerede Trek-Segafredo, at holdet nu har forlaenget Mads Pedersens kontrakt frem til udgangen af 2020.
Paris-Roubaix:
Kl. 11 på TV2