JEG ER JO PÅ 24/7

Haengt ud som Hitler og spyttet på – men får også tak af folk på gaden: Tak, Inger, fordi du passer på Danmark

Da Inger Støjberg første gang ringede hjem til sin mor i Hjerk, mellem Skive og Nykøbing Mors, for at fortaelle, at Lars Løkke havde ringet for at høre, om Støjberg ville vaere minister, blev hendes mor stille i røret. Sekunderne tikkede bare afsted i tavshed ...

Støjberg fortaeller om den karakteristiske reaktion (eller mangel på samme) for at bevise, hvordan hendes nu så taet beskudte skikkelse i forreste linje af dansk politik er groet op af en egn og en mentalitet, hvor det at stikke naesen frem var helt uden for rammerne.

Men hvor man til gengaeld ikke bakker ud. I Støjbergs tilfaelde – fordi folk spytter på hendes varer i Brugsen f.eks. Eller hun har bodyguards på altid ... Eller udmales som Hitler, en skinke, en med flygtningebørns blod på haenderne osv.

’De, der kender mig, ved godt, jeg ikke er sådan’, siger hun bare, tilsyneladende ubekymret til spørgsmål om modviljen mod sig. Samtidig med at hun også er kåret et par gange som Danmarks mest populaere minister.

– Du var vel helt oppe at køre af lykke, da du ringede hjem med nyheden?

– Ja. Jeg var da glad. Men Ingers mor står altså bare og traekker vejret i telefonrøret hjemme på aftaegtsgården.

’Er du sikker’, spørger mor omsider. Og jeg siger: Ja, jeg er både sikker på, han har ringet, og jeg har sagt ja!

Men der er stadig stille i den anden ende.

– Man kunne også sige tillykke, foreslår Støjberg.

Men hendes mors afskedssalut er bare:

’Jeg må lige tale med far. Jeg ringer tilbage.’

– Lidt af en spand koldt vand? – Neej. Det med at stå frem ligger bare ikke til familien.

– Vi er ikke en familie, der har stillet sig op på kanten og råbt op, forklarer hun. Og tilføjer med et skaevt grin: Jeg er i hvert fald ikke pacet frem!

– Men jeg har jo bare bevaeget mig ind på et område, hvor holdningerne er skarpe, og følelserne er store. Jeg ved ikke, om man kan bruge ordet supernova, for jeg kan ikke lige huske, hvad sådan én er ... Men det her er et kraftfelt med ekstremt meget energi.

– Det gør meget ved én at vaere i det emne. Man har det nok i sig, inden man går ind i det. Men når man så er i det vaerdipolitiske felt i politik, så bliver man i det og bruger mange kraefter på det. Ellers er man der ikke.

– Det er omkostningerne for store til. Du kan også tage en Marcus Knuth, en Martin Henriksen, en Mads Fuglede, ja – Naser Khader, Pia Kjaersgaard ... det er lidt det samme. Det sluger meget. Man bliver helt ... omsluttet!

– Man kan ikke have det som et 9-16 job?

– Nej. Hvis man har mit job, så er der livvagter på, og så ER det jo 24 timer, 365 dage om året. Du er i det hele tiden. Du kommer aldrig vaek.

– Og dét har jeg heller ikke et ønske om! Slet ikke. Men du bliver mindet om det hele tiden.

– Din besindige far må have undret sig over en gang imellem, hvad det var for et ekspreslokomotiv, han havde lagt gener til?

– Ha ha – jeg tror, han har vaeret rimelig tilpas med det. Vi talte altid meget om politik.

– Var han stolt af dig?

– (Alvorligt) Det er et meget stort udtryk på den egn, jeg kommer fra. Det er ikke noget, man sådan går og er. Men jeg tror, han var (lang pause tilfreds.

Mens Venstre var i opposition under Thornings statsministertid, tog Støjberg dels en MBA på universitetet – dels fandt hun sin politiske hjertesag og besluttede sig slippe noget af opvaekstens påbud om tilbageholdenhed.

– Jeg havde fået øretaever som beskaeftigelsesminister.

– Men jeg havde ikke altid kunnet regne ud, hvorfor jeg havde fået dem. Så ville jeg hellere fremover have nogle øretaever, jeg havde fortjent og kunne forstå.

– Var det så en befrielse at folde sig ud og give den gas som den Støjberg, vi kender i dag?

– Ja! Jeg elsker jo det her. Hver eneste dag, når jeg går på arbejde. Og jeg er glad, når jeg går hjem. Og jeg ligger bare og venter på, jeg skal herind igen ...

– Det siges, at hvis Kristian Jensen tager over efter Løkke, er du faerdig som minister? Han kan ikke lide dig? ) godt

– (Blinker ikke engang over det ubehagelige spørgsmål) Det ved jeg ikke. Vi må se, hvad der sker. Det er Lars Løkke, der er statsminister. Han er min chef. Det forholder jeg mig til.

– Kan du faerdes frit på gaden? – Der er mange tilråb. Men der er også folk, der kommer hen og giver hånd og siger ’Tak, fordi du passer på Danmark’. Men den anden del fylder i éns hoved – dem, der råber. Jeg husker da tydeligt den dag, da én smadrede mine varer i min kurv i Brugsen og spyttede ned i den. Men jeg husker ikke, om der samme dag var nogen, der sagde tak til mig.

– Der er altid nogle, der forholder sig til mig. Det er ikke sagt for at pibe eller klynke.

– Du er også selv hurtig på tasterne?

– Ja da ...

– Det er, som om du har en troldsplint i øjet nogle gange? Du kan altid finde noget at kritisere hos indvandrere.

– En troldsplint? (Ser uforstående og eftertaenksomt ud ad vinduet).

– Har du det?

– Nej, men jeg har let ved at engagere mig.

– En af dine partifaeller sagde engang i en lukket kreds, hvad Venstre skal gøre, hvis DF bliver for store: ’Så må vi jo tage laenken af Inger ...’

– Jeg gad godt vide, hvem det var? Hvem der turde det?

– Men underforstået: Du er endnu mere hardliner ... en rottweiler indeni?

– Jeg har temmelig mange idéer, synes jeg jo selv. Og sådan skal det også vaere. Men et parti skal også haenge sammen. Og det er det, vi bruger gruppemøderne til at få diskuteret.

– Så det er ikke forkert, at du har mere indeni, der kan slippes løs?

– Der er altid idéer i skuffen! – Du har lige rundet de 45 år – et smertefuldt hjørne måske? Stadig uden mand og børn?

– Nej da. Jeg havde en rigtig sjov fødselsdag.

På selve dagen holdt familien det stille, hjemme hos min mor, for det var første gang efter fars død.

Men dagen efter var jeg til kaempe 80’er-fest i Hadsund. Og min veninde fra Sverige kom som en overraskelse.

– Skvulper det ikke i ovarierne, når du ser de mange barnevogne rundt omkring?

– Jeg ville rigtig gerne have haft børn. Men det lykkedes ikke. Og man skal ikke haenge sig i det, der ikke lykkes.

– Har du nogen, du bager på nu? Et nyt forhold på vej?

– Nej, jeg bager kager. Det er det eneste, jeg bager. Ha ha!

Det med at stå frem ligger bare ikke til familien

Der er altid nogle, der forholder sig til mig