Mistede en lillesøster med samme lidelse som Morten
Morten Jensen havde Downs syndrom og blev kun 41 år.
Sammen med sin gode ven Peter Palland, som også havde Downs, gik han lige ind i hjertekulen på mange danskere, og nyheden om hans tidlige død har også berørt Lillian Bondo dybt.
Formanden for Jordemoderforeningen forklarer, at hun selv mistede sin lillesøster, da søsteren var ret ung, nemlig 48 år.
Hun døde efter et svaert forløb med Alzheimer, der varede over fire-fem år. Hun forklarer, at der dukker små stik op i hjertet jaevnligt.
– Specielt lige nu, hvor jeg laeste om Morten, så taenker jeg jo: Åhh, så er der jo en familie, der savner.
Mennesker med Downs syndrom dør generelt tidligere end almindelige mennesker. Det forklarer professor John Brodersen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, der blandt andet forsker i forebyggelse, risiko og screening.
– De har en kortere levetid end folk, der ikke har kromosom-afvigelser. Mennesker med Downs syndrom har øget risiko for infektioner. De har øget risiko for at få hjertesygdom. De har øget risiko for andre organ-misdannelser.
– En del af dem er meget overvaegtige, og overvaegt giver igen risiko for hjertesygdomme og slagtilfaelde, forklarer John Brodersen.