ADVARER MOD AT TATOVERE PÅ MODERMAERKER
OVERLAEGE: Farven kan skjule ondartede forandringer – 2000 danskere får årligt samme kraeft som Brian Sandberg
Følgende fem ting er gode at holde øje med, når modermaerkerne skal tjekkes for faresignaler. Tatoveringer, der daekker brune modermaerker, som de gjorde på Brian Sandbergs ryg, er ikke nogen god idé.
De kan nemlig ende med at skjule kraeften, forklarer overlaege på Herlev og Gentofte Hospitals hud- og allergiafdeling Lone Skov.
– Heldigvis sker det ikke så tit. Men det er et problem i forhold til tatoveringer, hvis farven daekker for modermaerket. Det bliver svaerere at holde øje med, om modermaerket aendrer sig i størrelse eller farve, og så kan der gå laengere tid, før man opdager, hvis det bliver ondartet.
Det skønnes, at omkring 600.000 danskere har mindst en tatovering.
– Min anbefaling er, at folk går helt uden om modermaerker, når de skal have lavet en tatovering, siger Lone Skov, men tilføjer også, at man alligevel ikke kan vide sig sikker.
– Børn og unge udvikler nye modermaerker, og en stor del af modermaerkekraeft kommer, uden der først har vaeret et modermaerke. Så hvis der pludselig er et sår eller farveaendring i en tatovering, bør man få det tjekket.
– Kan tatoveringer forårsage kraeft?
– Der er ingen undersøgelse, som viser, at tatoveringer i sig selv øger risikoen for modermaerkekraeft. i sig selv
Tre maend dør om ugen
Hvert år rammes mere end 2000 danskere ifølge Kraeftens Bekaempelse af modermaerkekraeft. 285 danskere dør årligt af sygdommen, og Asymmetri ses tit ved sygdommen. Hvis du tegner en linje gennem et ufarligt modermaerke, får du ofte to symmetriske halvdele. det svarer til mere end fem om ugen. Tre af dem er maend, for selv om flere kvinder får modermaerkekraeft, er det oftest maend, der går for sent til laege.
Langt de fleste tilfaelde af modermaerkekraeft skyldes uv-bestråling. Jo flere gange du bliver solskoldet, og jo mere uv-bestråling du udsaettes for livet igennem, jo større er risikoen for at udvikle kraeft.
– Hver gang, du er i solen, kan huden blive forbraendt, og en stor del udvikler først kraeft, 20-30 år efter at huden er blevet skadet, siger Lone Skov, som dog også understreger, at en enkelt solskoldning på ferien bestemt ikke er ensbetydende med, at du så får kraeft.
– Huden kan selv reparere mange af de skader, der kommer efter en solforbraending. Men huden husker solskader, og jo flere gange det sker, jo større er risikoen for at få modermaerkekraeft. Derfor er det heller aldrig for sent at begynde at passe på i solen. Man kan godt forebygge modermaerkekraeft.
– Hvad er vaerst – sol eller solarium?
– Det kan man ikke sige, for begge dele udsaetter os for uv-bestråling. Men folk, der går i solarium, vil gerne vaere mere brune og dyrker måske generelt solen mere end andre. Flere farver i samme modermaerke er mistaenkeligt. Et normalt modermaerke er oftest ensartet i farven. Er diameteren større end seks millimeter, skal du vaere saerligt opmaerksom på aendringer i modermaerket. Ujaevne eller takkede kanter kan også vaere et faresignal. Et normalt modermaerke har oftest en jaevn kant. Forandringer: Det er unormalt, hvis modermaerket pludselig vokser og får nogle af de naevnte aendringer.
Det bliver svaerere at holde øje med, om modermaerket aendrer størrelse eller farve