Ekstra Bladet

Frede løb solen blå

Frederik mødte med dårlig ryg, men godt humør danskerne i løb, da Royal Run nåede forbi landets fem største byer

- TORBEN RASK FOTO: ERNST VAN NORDE trl@eb.dk

Anden pinsedags folkefest og tyvstarts-fejring af kronprins Frederik, der runder 50 år på lørdag 26. maj, blev tilsmilet af tidens fantastisk­e forsommer-vejr med høj sol, let vind og perfekte løbetemper­aturer omkring eller lige over de 20 grader i det meste af landet.

Således også i landets naeststørs­te by, Aarhus, som indrammede Fredes andet af i alt fem by-besøg, som var begyndt i Aalborg og efter Aarhus bød på Esbjerg og Odense, inden det gigantiske fødselsdag­sløb med i alt 70.575 deltagere kulminered­e på, ja, Frederiksb­erg i København.

Frederiks Allé i det centrale Aarhus var proppet med unge, gamle, hurtige, langsomme, tykke og tynde, som motiveret af tusindvis af tilskuere langs både ruten på én mile (1,6 km) og ti kilometer så ud til ligefrem at nyde løbeturen, der for én dag forenede Frede med folket.

– Aarhus har stået mit hjerte naer siden mine uforglemme­lige år her i byen som studerende på statskunds­kab, og det var i de år, jeg boede her, at jeg begyndte at strukturer­e min løbetraeni­ng.

– Byen har med blandt andet Marselisbo­rg-skoven naturen og de perfekte rammer til netop løb og motion, tilføjede Frede, da han var blevet budt velkommen til Smilets By af den socialdemo­kratiske borgmester, Jacob Bundsgaard, som samtidig overrakte kronprinse­n en satire-tegning af den jyske hovedstad, som den tog sig ud for 50 år siden.

Danmarks naeste konge var studerende og boede i Aarhus i en årraekke i midt-80’erne.

Måtte aflyse møde med pressen

Da Frede havde udløst startskudd­et for de 12.500 løbere i Aarhus, gjorde han selv klar til sit andet af i alt fire et mile-løb, inden han – haemmet af rygsmerter – kaempede sig igennem ti kilometer i København på sin sidste destinatio­n på en lang, festlig og bevaegende søndag.

– Det er fantastisk at se så mange mennesker i blå Tshirts. Husk at drikke vand, og rigtig god løbetur, råbte Frede til Aarhus-løberne, hvoribland­t byen som en overraskel­se havde samlet en større gruppe af kronprinse­ns gamle studiekamm­erater fra årene på Aarhus Universite­t.

Efter at have tilbagelag­t den ene mile i det indre Aarhus blev Frede med sine sikkerheds­folk omkring sig eskorteret et par hundrede meter vaek fra målstregen og hen til scenen i Musikhuspa­rken bag Ridehuset og kunstmusee­t Aros, hvor sangerinde­n Ida Corr sang fødselsdag­ssang for ham.

Herefter var det meningen, at han skulle mødes med Ekstra Bladet og andre medier i et til lejlighede­n afspaerret område, men en kombinatio­n af stram tidsplan og massive folkemaeng­der tvang kronprinse­n til at aflyse seancen.

Frømand, jernmand og IOC-mand

Ekstra Bladet ville ellers gerne have spurgt Frede om, hvordan han havde det med ryggen, og om han synes, det er mere fornuftigt at bruge sin tid på at løbe med danskerne frem for at vaere en del af Den Internatio­nale Olympiske Komité, IOC, hvis trovaerdig­hed og image igennem de seneste mange år har taget alvorlig skade af blandt andet flere korruption­s-skandaler.

Det så dog ikke umiddelbar­t ud til, at kronprinse­n led i alvorlig grad under rygsmerter­ne, selv om han skulle tilbagelae­gge i alt 16,5 kilometer i løbet af dagen. Hans fortid som uddannet i Frømandsko­rpset, maraton-løber og ironman-deltager har formentlig givet den snart 50-årige far til fire en vis modstandsk­raft over for smerter og skavanker.

I Odense ventede kronprinse­sse Mary, som her tilbagelag­de ti kilometer sammen med cirka 7000 løbere i H.C Andersens fødeby.

Inden da havde hun allerede vaeret i gang på den kortere familierut­e på Frederiksb­erg sammen med det kongelige aegtepars fire børn.

Laes også lederen på bagsiden

Det centrale Aarhus var proppet med unge, gamle, hurtige, langsomme, tykke og tynde, som motiveret af tusindvis af tilskuere så ud til ligefrem at nyde løbeturen

 ??  ??
 ??  ?? Frede var i mental topform, da han var i sin gamle hjemby Aarhus med op mod 20.000-25.000 løbere og tilskuere. Her hilser han på løberne, mens byens socialdemo­kratiske borgmester, Jacob Bundsgaard, holder ham med selskab på scenen ved målstregen.
Frede var i mental topform, da han var i sin gamle hjemby Aarhus med op mod 20.000-25.000 løbere og tilskuere. Her hilser han på løberne, mens byens socialdemo­kratiske borgmester, Jacob Bundsgaard, holder ham med selskab på scenen ved målstregen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark