IS-ENKER DØDSDØMMES
De første 40 udenlandske kvinder gift med IS-krigere er nu dømt til døden efter lynhurtige afhøringer i Irak
Med sin lille hijab-klaedte datter i armene bad 17-årige Zahraa Abdel Wahab Al Kaja i løbet af ugen for sit liv.
Den unge IS-krigsenke er en af de udenlandske kvinder, som nu i forskellige retssale i Iraks hovedstad, Bagdad, risikerer dødsstraf efter at have støttet Islamisk Stat ved at gifte sig med en af terror-organisationens krigere.
I de seneste dage er 40 udenlandske IS-krigsenker blevet dømt til døden i Irak, og langt flere af de 1000 faengslede, udenlandske kvinder i fangenskab risikerer i de kommende måneder at blive henrettet ved haengning.
Det oplyser det anerkendte britiske dagblad The Guardian.
Få af kvinderne kan gøre sig håb om at klare frisag, mens en del skal regne med at rådne op i Iraks faengselssystem resten af deres liv.
Zahraa vil gerne hjem
De dødsdømte har indtil videre vaeret fra Rusland og en raekke asiatiske lande, mens flere franske kvinder er sluppet med livstidsstraffe.
Officielle kilder vurderer, at mere end 40.000 udlaendinge fra 110 lande – herunder Danmark – har meldt sig under Islamisk Stats faner i Syrien eller Irak. De fleste efter krigsudbruddet i 2014.
Nu falder hammeren så knaldhårdt efter Islamisk Stats kollaps i det martrede Irak.
Hvad der venter 17-årige Zahraa ved hun endnu ikke.
– Isis (Islamisk Stat, red.) har vaeret god for mig. Jeg laerte at daekke mig til. Men selvom mit hjemland,Tadsjikistan, ikke er noget vaerd, vil jeg gerne hjem, sagde den unge kvinde, før hun blev sendt tilbage til sin celle i en tilstand af forvirring.
Babyer trøstet i retten
Den unge tadsjiks historie er arketypisk. Hun har ifølge The Guardians korrespondent forklaret, at hun omkring 2014 flyttede til Mellemøsten med sine foraeldre. Som 13-årig blev hun gift med en tyrkisk IS-soldat, der radikaliserede hende. AEgtemanden og hendes far døde under kampe i Irak.
Ud af de 15 kvinder, der har vaeret i retten i de seneste dage, blev 12 med det samme dødsdømt. En stor del af dem havde små børn med sig, som de hjalp hinanden med at trøste og made.
Det formildede tilsyneladende ikke dommerne. De anser åbenlyst de udenlandske IS-enker for at vaere langt mere forbryderiske end irakere og syrere, da de med Human Rights Watchobservatøren Belkis Willes ord ’har købt en flybillet, krydset en landegraense og truffet et aktivt valg’.
Observatøren siger til The Guardian, at mange irakere er forbitrede over Islamisk Stats nådesløse, morderiske krigsførelse. De tørster efter en hård kurs i et omfang, der
måske kan forklare, at bevisførelsen i krigsenke-sagerne savner substans.
Politikere gider ikke hjaelpe
Rets-processen bygger snarere – med en anonym irakisk anklagers ord til de britiske reportere på stedet – ’på instinkt’. Han mener, at han ’med et blik i de anklagedes øjne kan se, hvem der måtte vaere skyldige’.
Flere af de beskikkede forsvarere har desuden ikke haft lejlighed til at tale med deres klienter, og de, der har, får typisk kun lov til at laese korte resuméer af anklagemyndighedens materiale.
Det vaekker ikke for alvor bekymring i kvindernes oprindelseslande.
Flere europaeiske toppolitikere har som den franske forsvarsminister, Florence Parly, givet udtryk for, at de anklagede må ’tage ansvaret for deres handlinger’, og at de, der ikke nåede at flygte, ikke skal regne med opbakning.