Jeg gider ikke lege pengedreng
INGEN KARLSMART: Selvom Andreas Bo smider penge iS jael lands serieklubben Køge Nord F C, så vil komikeren meget hellere snakkemed foraeldre og haenge skilte op end at se smart ud med solbriller til kampene
Ukrudtet spirer på grusbanen. Bag den brummer Køge Bugt-motorvejen dovent, mens et S-tog suser forbi bagved.
Der er graffiti på de nedslidte barakkers facader, og omklaedningsrummet lugter lige praecis så surt, som det skal, når der ikke er blevet gjort rent efter svedige fodboldstrømper og kamferolie.
Der er ikke mange kilometer ind til Brøndby Stadion, men Køge Nord FC og Rishøj Stadion her ved afkørsel 32 ligger i den anden ende af skalaen. I Sjaellandsserien.
Munter mine
Alligevel var det her, komiker og skuespiller Andreas Bo for et par saesoner siden smed en pose penge, blev sponsor og tiltrådte som elitechef for de tre seniormandskaber.
Hverken som Roman Abramovich, Elton John eller Don Ø. Men som Andreas Bo.
Og selvom førsteholdet siden rykkede ned fra Danmarksserien, og ambitionen om divisionsbold for en tid blev sendt til hjørne, er han her endnu. Stadig med munter mine, sine velkendte grimasser og mest af alt med aermerne smøget op.
– Jeg har ingen interesse i at gå i habit og solbriller på sidelinjen og lege pengedreng. Det er det andet, der er det sjove, siger han og kommer med et par taenkte eksempler:
– Hvis jeg har ringet til en mester og spurgt, om Henrik kan få to timer tidligere fri, fordi der er kamp. Eller hvis jeg har skaffet en barnepige til anførerens datter. Så har jeg vaeret med, og det er det, jeg vil.
Hurlumhej og happenings
I første omgang skulle han som storsponsor lave ’noget hurlumhej, nogle happenings’, som han selv formulerer det.
Det gjorde han, men fra dag ét voksede klubben og setuppet på ham. Og det gør det stadig. Han er taeskeglad for at vaere blevet en del af det. Og selvom det primaert handler om resultater og oprykning, så er det hele projektet, der tiltaler ham i den anderledes fortaelling om en kendt persons indtog i en fodboldklub. Sponsor-pleje
– Her vil vi gerne placere et nyt klubhus, og op til containeren her kunne vi godt lave en trappe, siger han, da arealerne mellem motorvejen og S-togs-linjen vises frem.
Han traener ikke nogen. Det kan han ikke finde ud af. Han sidder ikke i bestyrelsen og bestemmer. Men han plejer sponsorer og forsøger at skaffe nye. Og så snakker han ofte med den sportslige ledelse om holdet. Selvom hans primaere arbejde drejer sig om førsteholdet, har hele klubben gjort indtryk på ham.
– Altså, der kommer et hold gutter på 60+ en gang om ugen og drikker snaps og aeder gammelost. Så spiller de ti minutters bold for selvforståelsens skyld. Og så går de ind igen. Det er da enormt hyggeligt, fortaeller den nu 51-årige komiker.
Barndommen foregik på Fyn, inden han som tiårig flyttede med familien til Haslev. Han nåede både at spille håndbold og fodbold, men som voksen er det fodbolden, der har trukket mest i ham. Det har givet ham roller i både HB Køge og FC København. Og det skal vaere personligt.
– Jeg er ikke typen, der bare kan tage et halstørklaede på og så sige, at nu holder jeg med Liverpool, fordi det går dem godt. Det kan jeg ved gud ikke. Så har jeg jo ikke ydet noget for det. Det gør jeg her. Og jeg skal hilse og sige, at jeg når hele følelsesregistret igennem, når gutterne spiller kamp. Det er så fedt.
Tyske forbilleder
– Jeg vil gerne skabe, hvad de har i St. Pauli og Union Berlin. Min idé her var oprindeligt, at det skulle vaere et sted, hvor folk nød at komme. At samles om fodbolden. Men det kan også vaere andre ting. Som i St. Pauli eller Union Berlin, hvor de sam-
Alting er trods alt sjovere, når man vinder fodboldkampe
Foraeldrene traeder til og bruger timevis i klubben
les 20.000 mennesker til sankthans eller 20.000 på stadion til jul og synger sange. Og så har de bygget deres stadion selv.
– Succes er mere end resultater. Det kan vaere, at vi øger tilgangen på ungdomssiden. Det betyder flere foraeldre og bedsteforaeldre. Flere, der kender til klubben. Mere synlighed og dermed bedre muligheder for sponsorer. Og vi bliver nødt til at traekke kortet ’vi synes, det er sjovt at vaere her’. Som da vi lavede en musical i Køge og ville saette ’Jesus Christ Superstar’ op. Pludselig var vi 100 mand, og alle var frivillige.
– Mange kommer for ungernes skyld. Foraeldrene traeder til og bruger timevis i klubben. De kommer efter arbejde. Så er der udvalgsmøde. Så skal der skaffes nye bolde til årgang ni år. Kaeft, det er imponerende.
Sjovest at vinde
Resultaterne skal dog gerne komme.
– Men jeg har også erfaret, at vi bliver nødt til at have et vist niveau. Alting er trods alt sjovere, når man vinder fodboldkampe, siger han.
– Jeg sagde tre år dengang. Det var skudt over mål. Men har vi ikke sportslig succes inden for en årraekke, så har mit ophold jo vaeret en fiasko. Så har jeg ikke gjort det godt nok.
– Det skal vi, og det er bestemt målet. Vi vil op på et niveau, hvor det er seriøst. Har vi ikke niveauet, så har vi ikke samlingspunktet, siger han.