Bizart: Nu har Hobro to cheftraenere
Hobro IK har løftet sløret for, at Allan Kuhn er ny cheftraener i Superliga-klubben fra Himmerland.
Den tidligere Malmö FFtraener har vaeret uden for traenergerningen i halvandet år, men nu er han altså tilbage, og bornholmeren har første arbejdsdag 18. juni.
I Hobro skal Allan Kuhn afløse Thomas Thomasberg, der rykker til Randers FC, men i første omgang kan de to meget vel blive kollegaer.
Thomasbergs aftale med Hobro udløber 1. oktober, og som tingene står lige nu, er det først fra den dato, han rykker til Kronjylland. Det har ansaettelsen af Kuhn ikke rykket ved.
Det betyder, at Hobro IK reelt har to cheftraenere på kontrakt.
– Der er ikke en aftale på plads med Randers, så vi har et rigtig godt traenerteam lige nu, siger Hobros sportschef, Jens Hammer Sørensen, med et grin til tipsbladet.dk.
– Som udgangspunkt er Thomas i klubben frem til udgangen af sin kontrakt. Vi håber selvfølgelig stadig på, at vi kan nå frem til en løsning med Randers FC, men det er der ikke meget, der tyder på. De ser åbenbart anderledes på Thomas’ vaerdi i Randers, end vi gør i Hobro.
– Hvem er så cheftraener? Thomas Thomasberg eller Allan Kuhn?
– Vi har to, fastslår Hobrobossen.
Faelles fodslag
Tipsbladet.dk har uden held forsøgt at få en kommentar fra Thomas Thomasberg og Randers-direktør Søren Pedersen.
Jens Hammer Sørensen er glad for ansaettelsen af Allan Kuhn, og han fortaeller, at det er en traenerprofil, der laenge har stået på blokken. Nu lykkedes det endelig de to parter at finde faelles fodslag.
– Det er en traener, vi har talt med før, og som passer rigtig godt ind i det vaerdisaet, vi har i Hobro. Allan har vundet titler som assistenttraener, og han har vundet titler som cheftraener, så det er en rigtig stor kapacitet, som er gennemsyret af fodbold, og så er han bare en utrolig behagelig person.
– Vi ser meget frem til, at Allan skal vaere med til at fortsaette den gode udvikling, Hobro er inde i, siger sportschefen.
Hobro IK indleder saesonen med en udekamp mod oprykkerne fra Vejle Boldklub. Tipsbladet