FORT DANMARK
LANDSHOLDET bor i et kedeligt område, men er taet på både sttranden, lufthavnen og traeningsbanen
ANAPA (Ekstra Bladet): Det danske og russiske flag pryder opkørslen til Hotel Beton Brut Resort, der ligger højt haevet med udsigt over Sortehavet og feriebyen Anapa. Hotellet ligger ti km uden for det russiske ferieparadis, der på mange måder minder om Gran Canaria i starten af 1980’erne.
To halvsovende betjente
Det er på Beton Brut, Åge Hareide og de 23 udvalgte VMspillere har slået lejr bag et jernhegn naermest ude i ingenmandsland. Hotellet ligger i et område med meget nybyggeri og uden liv i gaden. Her sker absolut intet.
En cigaretrygende vagt i hvid skjorte laener sig op ad gitterlågen til Hotel Beton Brut Resort. Han lukker kun hotellets gaester ind bag jernlågen, hvor spillerne bor på enkeltvaerelser på de tre øverste etager på det firestjernede hotel. Op ad en sidevej holder en parkeret politibil med to halvsovende russere, der meget behaendigt har parkeret i skyggen på en dag, hvor temperaturen med lethed rammer de 30 grader.
Prioriteten hos DBU har vaeret en god traeningsbane og taet på en lufthavn, så truppen hurtigt kan komme til det fly, der står til rådighed for landsholdstruppen under VM-opholdet. De betingelser er opfyldt med base på Beton Brut. Herfra er afstanden mindst 1200 km fra naermeste spillested.
Sikkerheden skaerpet
Hvis landsholdstruppen i løbet af opholdet får tendenser til lejrkuller, er det helt naturligt. Nu er spillerne selvfølgelig ikke rejst til Rusland for at nyde solens stråler, bade i Sortehavet eller sidde og nyde en caffe latte på en naerliggende café. Det sidste er også umuligt, fordi der ikke ligger noget som helst i naerheden, hvor spillerne lige kan smutte forbi på en lille gåtur.
Nu er det heller ikke – som ved tidligere slutrunder – muligt for de danske VMspillere frit at forlade hotellet, når de har lyst til det.
Sikkerheden er skaerpet i en sådan grad, at DBU altid skal vide, hvor spillerne opholder sig. VM i Rusland har et helt andet sikkerheds-setup i forhold til tidligere slutrunder.
– Det vigtigste er, at spillerne ikke bare kan gå. Det har de kunnet tidligere. Vi skal hele tiden vide, hvor de er, og de skal hele tiden have deres akkrediteringer med.
– Hvis en større gruppe vil
Hvis en større gruppe vil ud, vil vi formentlig give dem en eskorte med
ud, vil vi formentlig give dem en eskorte med. Det bliver situationsbestemt. Vi ser på hver enkelte situation. Men de større ture er ikke aktuelle. Også på grund af hotellets beliggenhed, forklarer pressechef Jacob Wadland.
DBU har under opholdet i Rusland to repraesentanter med fra Politiets Efterretningstjeneste for at optimere sikkerheden og skabe tryghed i landsholdstruppen under hele opholdet.
Gennem metaldetektor
– Hotellet er fint, men det er lidt underligt at skulle gå igennem en metaldetektor, når man skal ind på hotellet, forklarer Christian Eriksen.
– Der er regler for, hvem der må komme på hotellet. Og skal vi uden for hotellet, får vi sikkerhedsvagter med og skalhave vores akkrediterings skilte på. Man skal jo taenke på, at Rusland ikke er lige så sikkert som Danmark, supplerer Andreas Cornelius.
Hotellet er fint, men det er lidt underligt at skulle gå igennem en metaldetektor, når man skal ind på hotellet