Ekstra Bladet

UDLEJET UDSTYR ENDTE PÅ DEN BLÅ AVIS

- HEINE JØRGENSEN heine@ eb.dk

Hvad gør man, når udlejet lydudstyr for 148.480 kroner ikke bliver afleveret til tiden, men i stedet ender som salgsannon­cer på Den Blå Avis?

Søren Hansen fra firmaet Megasound på Frederiksb­erg gjorde i denne uge det, som alle lovlydige borgere ville gøre: Han ringede til politiet.

Men svaret herfra var, at selvom han var blevet udsat for groft underslæb, måtte han sende en mail.

Så ville politiet se på sagen, hvis der var kræfter til det. Imens fortsatte nye annoncer til Søren Hansens store frustratio­n med at dukke op på nettet.

– Vi er bondefange­t ved, at lejerne kommer ind i butikken med deres ægte id.

– Vi kan jo slå dem op og se, at det er de rigtige folk, vi udlejer til, siger Søren Hansen til Ekstra Bladet.

Rykkede selv ud

Da politiet i København ikke viste tegn på, at de ville rykke ud og hente udstyret hos den mand, der stod på lejekontra­kten – og nu solgte udstyret – tog Søren Hansen derfor sagen i egen hånd.

– Jeg fik sat en aftale op med manden. Og så kørte jeg sammen med en kollega til Helsingør, hvor salget skete fra mandens lejlighed.

Ekstra Bladet har set al dokumentat­ion i sagen, som viser, at manden i lejekontra­kten ganske rigtigt har samme navn og telefonnum­mer som den person, der sælger samme udstyr på Den Blå Avis.

– Vi fandt kun et enkelt sæt af vores højttalere i lejlighede­n, men også udstyr

19. juni:

fra to af vores kolleger, der på samme måde havde lejet udstyr ud til manden.

Problemet for Søren Hansen er bare, at det meste af udstyret ifølge lejeren i Helsingør stod hos hans kammerat i Fensmark tæt på Næstved. Derfor kørte Søren Hansen og manden til en adresse der.

– Men her var forklaring­en pludselig, at udstyret var stjålet fra et skur.

– Først efter vi både havde været i Helsingør og Fensmark, ringede politiet tilbage. Da var det bare for sent.

Og det er langtfra første

20. juni:

gang, at Søren Hansen er blevet narret.

– Det sker nogle gange om året for os. Men når det sker, er det dyrt.

Sidste år fik en ung mand således en dom for at have lejet og solgt udstyr fra Megasound for over 200.000 kroner.

– Han fik en betinget dom og har fortsat ikke betalt en krone tilbage, lyder det ærgerligt fra Søren Hansen, der vurderer, at han har tabt mere end to mio. kr. på den konto de seneste år.

I dag gør han sig ingen forhåbning­er om, at resten af

21. juni:

udstyret dukker op. Men han undrer sig over, at politiet reagerer så passivt, når der helt åbenlyst foregår handel med udstyr, der er lejet og ikke kommer tilbage.

– Det gør det risikofrit for kriminelle. De bliver ikke jagtet og slipper i værste fald med en betinget straf.

– Jeg ender med at betale hele regningen, fordi forsikring­en ikke dækker tabet.

– Og selv efter dommen fra sidste år har jeg ikke lov til at kræve beløbet kradset ind via lønindehol­delse.

– Hvis politiet fortsat ikke vil hjælpe, må jeg igen lave deres arbejde ved at tage ud og forsøge at finde mit udstyr. Det synes jeg ikke er i orden, siger en ærgerlig Søren Hansen.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få kontakt til de mænd, der narrede sig til Søren Hansens dyre udstyr.

Jeg ender med at betale hele regningen

Først efter at vi både havde været i Helsingør og Fensmark ringede politiet tilbage

SKÆRMDUMP

 ?? FOTO: ANTHON UNGER ?? Søren Hansen gør alt, hvad han kan for at beskytte sig mod svindel. Men når det går galt, er det meget dyrt for hans forretning.
FOTO: ANTHON UNGER Søren Hansen gør alt, hvad han kan for at beskytte sig mod svindel. Men når det går galt, er det meget dyrt for hans forretning.
 ??  ?? Sådan så en af annoncerne ud, hvor det lejede udstyr blev sat til salg på nettet.
Sådan så en af annoncerne ud, hvor det lejede udstyr blev sat til salg på nettet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark