Ekstra Bladet

KOMISKE ALI UFFE

-

Hvor er det skønt, at vi har fået en Komiske Ali her i den lille andedam!

Uffe Elbæk fra Alternativ­et som statsminis­ter – dét glæder jeg mig til!

Han har åbenbart genopfunde­t den dybe tallerken, efter at han ellers for ikke så længe siden meddelte, at han ville ud af politik efter valget. Det skyldes nok samarbejde­t med de radikale, der her endelig fandt en forbundsfæ­lle. Det kunne ligne de to partier at slå pjalterne sammen, så de kunne slå både Frederikse­n og Løkke af pinden.

Og så ville vi alle søreme være i trygge hænder, for det bliver et skønt liv med Uffe som statsminis­ter.

Klovneriet og det grønne paradis står for døren, for der er jo ingen andre, der gider at gøre noget ved miljøet. Men her kommer redningsma­nden i egen høje person, der dog ikke kan lade være med at slippe varm luft ud på alle fronter.

Bare vi synger og er glade dansere i miljøvenli­ge omgivelser, så skidt med alt det alvorlige med finanslov, indvandrin­g, kontanthjæ­lp, EU og al det andet, vælgerne vægter højt. Det er ikke en statsmand værdig.

Jeg bliver dog skræmt ved tanken om nytårstale­n. Det bliver nok med grønne hatte og røde klovnenæse­r, for det hele er jo bare en sjov aften med indslag af hulahop- piger anført af kommende kulturmini­ster Niko Grünfeld.

J. Hartmann

Gl. Holmegårds­vej 7 Hillerød

 ?? TEGNING: MORTEN INGEMANN ?? Med Uffe Elbæk i spidsen hvad pokker kan man så ønske sig mere efter det næste folketings­valg, spørger J. Hartmann.
TEGNING: MORTEN INGEMANN Med Uffe Elbæk i spidsen hvad pokker kan man så ønske sig mere efter det næste folketings­valg, spørger J. Hartmann.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark