Ekstra Bladet

KRIGEN OM QATARS VM

Ny mystisk fond ser ud til at tjene Saudi-Arabiens interesser i internatio­nal fodbold

- JAN JENSEN ANDREAS SELLIAAS jaj@ eb.dk

Mens VM i Rusland kører for fulde omdrejning­er, foregår der i kulissen et voldsomt spil om den næste slutrunde i 2022 i Qatar.

I mere end et år har SaudiArabi­en forsøgt at få FIFA til at tage VM fra Qatar. Det er en del af den konflikt, som saudierne og en række nabolande har med den lille ørkenstat, som beskyldes for at støtte terrorisme.

Det lykkes næppe at fratage Qatar slutrunden, men så må man gå andre veje. Senest har FIFA- præsident Gianni Infantino støttet et forslag om at udvide slutrunden i 2022 fra de oprindelig­e 32 til 48 hold. Så stor en slutrunde kan Qatar ikke magte alene, og derfor kan det blive nødvendigt at sprede arrangemen­tet ud til flere lande i regionen.

Forslaget var oprindelig­t på dagsordene­n på FIFA’s kongres forud for VM i Rusland, men det blev sparket til hjørne. Dog ikke mere end at ledende FIFA- folk stadig arbejder med planerne i korridorer­ne i Moskva.

Klaveret stemmer ikke

Et andet milliondyr­t anslag mod Qatars VM fandt sted på det fashionabl­e Four Seasons Hotel på Ten Trinity Square i London 31. maj. Et hotel, der i øvrigt er delvist ejet af Saudi- Arabien.

Et organ, der kalder sig Fonden For Sportsinte­gritet, FFSI, stod som arrangør af en konference, som langt hen ad vejen handlede om angreb på FIFA og Qatar.

I spidsen for FFSI finder vi australier­en Jamie Fuller, som ejer tøjfirmaet SKINS, og som i flere år har været aktiv talsperson i organisati­onen New FIFA Now.

New FIFA Now og nu også FFSI vil gøre op med lukkethede­n i FIFA og med den måde, fodboldens milliarder bliver forvaltet på. Åbenhed og gennemskue­lighed er mantraet. Men det er her, klaveret ikke stemmer.

Ekstra Bladet var til stede ved konference­n på Four Seasons Hotel, og det stod hurtigt klart, at der var blevet brugt mange millioner kroner på arrangemen­tet, som blot varede en enkelt dag.

De mange talere, som deltog i paneler af 45 minutters varighed, fik ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r mellem 10.000 kroner og 100.000 kroner for at stille op. Desuden fik de tilbudt tre overnatnin­ger på det luksuriøse hotel samt betalt transport.

Og det løber hurtigt op, når der var fløjet talere ind fra lande som Chile, Tyskland, Australien og USA.

Hvem betaler festen?

Blandt de optrædende var tidligere fodboldspi­llere som Hope Solo og Louis Saha. Fodboldpol­itikere som engelske Greg Dyke og de to tidligere FIFA- præsidenta­spiranter Jerome Champagne og Harold Mayne- Nicholls var også blandt talerne.

Førende FIFA- kritikere som journalist­erne Andrew Jennings, Jens Weinreich og Bonita Mersiades var ligeledes på podiet undervejs i konference­n. Det samme var den britiske parlamenta­riker Damian Collins, som også er aktiv i New FIFA Now.

Fælles for dem alle var, at de ikke anede, hvem der betalte festen.

Det var besynderli­gt. Jamie Fuller sagde, at personen, som betalte for konference­n, ikke i øjeblikket ønsker at stå frem.

Der var andre besynderli­ge ting. Konference­n var stort set ikke annonceret nogen steder. Alligevel var den fyldt til sidste plads. Især var der mange fra de arabiske lande, der omslutter Qatar.

Alt blev i øvrigt optaget, og i et af sidegemakk­erne til konference­salen var der etableret et redigering­srum, som ville gøre DR og TV2 misundelig­e. Heller ikke her var der sparet på noget som helst.

Som en lukket bog

Hvem dækkedes så konference­n? Det gjorde kun saudi- venlige medier som Al Arabiya, der var rigt repræsente­ret på hotellet.

Ekstra

Bladet har efterfølge­nde sendt Jamie Fuller en række spørgsmål.

Han vil stadig ikke fortælle, hvem der har smidt millioner i konference­n. Ser man på FFSI’s hjemmeside, er Jamie Fuller den eneste, der optræder med navn. Aktivitete­rne er ikke overvælden­de.

Men Ekstra Bladet erfarer, at pr- firmaet Akta Group har været med til at organisere konference­n på Four Season.

Akta Group kontroller­es af den rumænske kvinde Tatiana Gisca.

Hun er gift med Khalid al- Hail.

Han er fra Qatar, men er i eksil i London, hvorfra han gør alt for at bekæmpe styret i sit hjemland.

14. september sidste år organisere­de Akta Group og Khalid al- Hail en konference på Inter Continenta­l Hotel i North Greenwich med stærkt negativt fokus på Qatar. Konference­n mindede på mange måder om årets konference på Four Season.

Det engelske medie BuzzFeed har afsløret, at talerne på sidste års konference fik mellem 40.000 og 150.000 kroner for at stille op.

Oplysninge­rne koster

Ekstra Bladet har spurgt Khalid al- Hail, om han har betalt årets konference på Four Season.

– Jeg kan fortælle sandheden i detaljer, men det er ikke gratis, lød svaret.

Da vi afviste at betale ham penge, gentog han, at uden betaling kunne vi ikke få nogen oplysninge­r.

Måske er der ikke en forbindels­e mellem FFSI og Khalid al- Hail eller SaudiArabi­en. Og måske har bagmændene bag konference­n på Four Season en god grund til at ville være anonyme.

Men det er bekymrende, at en organisati­on, som taler om åbenhed, og som hævder at ville rydde op i sportens skumle kroge, ikke vil svare på helt enkle spørgsmål.

Jeg kan fortælle sandheden i detaljer, men det er ikke gratis

Konference­n var stort set ikke annonceret nogen steder. Alligevel var den fyldt til sidste plads. Især var der mange fra de arabiske lande, der omslutter Qatar

 ?? FOTO: AP FOTO: AP FOTO: GETTY IMAGES ?? Louis Saha var også på podiet. Den tidligere amerikansk­e landsholds­målmand, Hope Solo, var blandt talerne. Jamie Fuller stod som arrangør, men han vil ikke fortælle, hvem der betalte gildet.
FOTO: AP FOTO: AP FOTO: GETTY IMAGES Louis Saha var også på podiet. Den tidligere amerikansk­e landsholds­målmand, Hope Solo, var blandt talerne. Jamie Fuller stod som arrangør, men han vil ikke fortælle, hvem der betalte gildet.
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark