Ekstra Bladet

Ros fra bevaeget Dumoulin: Søren er en ’gal mand’

-

LA ROSIÈRE (Ekstra Bladet): Sunweb-kaptajnen Tom Dumoulin holdt sig på Tourens 11. etape i den grad inde i varmen til den samlede sejr.

20 sekunder efter etapevinde­r Geraint Thomas (Sky) fik han presset sig ind foran Sky-kaptajn Chris Froome og tog andenplads­en.

Det betyder, at han nu er samlet treer, 1,44 minutter efter Thomas og 19 sekunder efter Froome.

På nedkørslen fra Cormet de Roselend angreb han uventet sammen med sin hjaelper, danske Søren Kragh Andersen – men det var faktisk en tilfaeldig­hed.

– Det var improviser­et – intuition. Søren Kragh Andersen skabte det udbrud. Og jeg må sige, at han er en ’gal mand’ på nedkørsler.

– Jeg bad ham om at saette sig forrest og køre os frem uden risiko. Og pludselig havde vi et hul, sagde Tom Dumoulin, da han havde fået vejret.

Han var ovenud tilfreds med sin danske hjaelperyt­ter, der trak ham frem til Alejandro Valverde og et stykke ind på La Rosière, inden danskeren fuldkommen eksplodere­de og slog ud.

– Han udførte sådan et fantastisk arbejde. Hele holdet var fantastisk. Alle arbejdede for mig i dag, efter at det ikke var helt godt i går, sagde den hollandske stjerne.

AErede afdød farbror

Han havde en klump i halsen, da han kiggede sig omkring i den lille by La Rosière. For at han havde gjort det godt netop her, betød alverden for ham.

– Da jeg var dreng, laerte jeg at stå på ski lige her. Min farbror havde lejet et stort hus her, og vi var her hele familien. Han laerte mig at stå på ski.

– Han døde i foråret, kun to uger efter at min faster døde. Så min far mistede sin søster og sin bror på to uger.

– I dag ville jeg virkelig vise noget for deres skyld. Jeg håber, at jeg gjorde dem stolte. Det var meget specielt for mig at køre i mål her, sagde hollaender­en.

Fra sit udbrud blev han hentet af de to Sky-ryttere, og han var klar over, at hans aktion havde kostet mange kraefter. Men han håber, at han kan holde sig inde i kampen om den gule trøje i dag på Alpe d’Huez.

– Jeg vil gøre mit bedste hver dag.

– I dag havde jeg en god dag – måske kommer jeg til at betale for det i morgen. Men i det mindste har jeg så gjort det godt i dag, og det er jeg glad for, sagde han.

Han udførte sådan et fantastisk arbejde. Hele holdet var fantastisk

 ?? FOTO: CHRISTOPHE ENA ?? Dumoulin var ovenud lykkelig for sin andenplads i La Rosière, som han har staerke bånd til.
FOTO: CHRISTOPHE ENA Dumoulin var ovenud lykkelig for sin andenplads i La Rosière, som han har staerke bånd til.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark