Kaer lighedsstormen fra Fejø
Kirsten trykkede på knappen og udløste folkebevaegelsen ’Lolland-Falster Lovestorm’
47-årige Kirsten Sydendal fra Fejø har en ambition. Hun vil saette lys på alle de mange succeser, staerke mennesker og kraefter, der lever i region Lolland-Falster og omegn.
– Det er ikke for at fornaegte de mørke sider og alt det, der ikke fungerer. Det sørger medierne for at saette lys på, og både kommunen og frivillige gør et kaempe arbejde. Men hele den anden side mangler. Derfor har vi sat os for at fortaelle de historier, som journalisterne ikke kender, og måske dermed inspirere til, at de også skriver nogle andre historier herfra. I det mindste kan det medvirke til, at vi taler hinanden op og dermed automatisk retter ryggen, når vi fortaeller omverdenen, at vi kommer fra Lolland-Falster, siger Kirsten Sydendal.
SAMMEN MED tre andre kvinder startede hun i 2011 kvindenetvaerket ’Quality LollandFalster’, der saetter fokus på kvinders egne fortaellinger om at bo i området og vaere glade for det. Kvinder, der har haft succeser og er lykkedes med noget.
– Vi er også meget optaget af at finde løsninger på de problemer, Lolland-Falster har, og dem finder vi ikke ved udelukkende at fortaelle de dårlige historier, siger hun.
Det var også i det netvaerk, idéen til folkebevaegelsen ’Lolland-Falster Lovestorm’ blev skabt.
Vi er også meget optaget af at finde løsninger på de problemer, Lolland-Falster har, og dem finder vi ikke ved udelukkende at fortaelle de dårlige historier
KIRSTEN SYDENDAL er drivkraften bag den lovestorm, der nu har 26.700 medlemmer på Facebook og 600.000 visninger om måneden. En borger-storm, der har skabt masser af positiv opmaerksomhed, ikke bare i Danmark, men også i Skandinavien og USA.
Folkebevaegelsen begyndte at samle sig, da TV2 sendte dokumentarserien ’På røven i Nakskov’.
– Den negative fokus gjorde folk her meget vrede. Der var uro på Facebook, og vi blev enige om, at vi ville gøre noget, men det skulle ikke vaere i form af en shitstorm mod TV2. I stedet ville vi udtrykke vores kaerlighed til vores sted. Det blev derfor til en lovestorm. Eller naermere en love-eksplosion.
I UGEN OP TIL tv-udsendelsen havde alle travlt. Ingen havde tid til at lave pressemeddelelser eller få fat på lokale mediefolk. Kirsten var midt i at arrangere konfirmation for sin datter. Hun valgte derfor sammen med sin bestyrelse at nøjes med at oprette en gruppe på Facebook søndag morgen 19. april.
– Jeg regnede med, at hvis det her blev vildt, kunne vi måske samle 500 medlemmer over de naeste seks uger, serien blev vist i tv.
Hun trykkede på tasten.
– Hele søndag og mandag vaeltede det ind med medlemmer. Det var virkelig en loveSTORM! I løbet af de naeste to døgn kom der 10.000 medlemmer, og efter fire dage var der over 20.000 medlemmer. Der blev lagt historier, foto og links op for at vise andre sider af vores sted og mennesker. Det var helt vildt!
– Jeg taenkte, at det her var enestående at holde fast i, så jeg samlede en gruppe frivillige, der nu hjaelper mig. Vi er siden vokset til over 25.000 medlemmer, og hver eneste dag sender folk fotos, videoer og tekst ind. Det er ikke noget, en virksomhed, en turistforening eller et kommunikationsbureau kunne have gjort. Det her er trovaerdig, ukommerciel kommunikation, der kommer fra borgerne selv. Og det er staerkt, siger Kirsten Sydendal, der har et fuldtidsjob som informationsspecialist i en virksomhed i Nakskov.
HUN HAR NU holdt fore drag om k aer lighedsstormen fordanske virksomheder, foreninger og folkemøder. I Danmark, Finland og USA. Og der er bud fra mange andre steder i verden efter at høre om erfaringer med den positive storm. Men med tre børn, fuldtidsjob og involvereing i masser af lokale aktiviteter er der desvaerre ikke tid til at rejse mere rundt i fritiden, siger Kirsten og forklarer, hvor hun finder motivationen til at bruge så meget fritid på stormen.
– Jeg synes, det er så vigtigt, at det starter med os selv. Hvis vi vil aendre vores image, skal det ikke komme som et projekt ovenfra. Det skal komme fra os, der bor her. For hvis vi ikke engang selv kender til alle de gode historier, kan det betyde, at vi begynder at bøje nakken og selv begynder at tro på, at det her er et skodsted.
– Vi skal alle vaere ambassadører og fortaelle omverdenen, at vi har så mange staerke mennesker og så meget andet, de faerreste kender. Vi har fødevarer, der ender på de fine restauranter. Vi har frugt fra Fejø og kirsebaervin fra Lolland. Vi har kunst, fantastisk natur og grøn energi. Det er her, vindmøllerne står og giver strøm til alle caffe latte-maskinerne på Østerbro.