Den røde rodebutik
til Uffe Elbaek, fordi han FØRST TAK trods alt tager imod gode råd. Nu har jeg laenge her i avisen brokket mig over, at Uffe taler og skriver i tåger. Man forstår ikke, hvad han siger. Han afslutter aldrig sine tankeraekker og har alt for mange indskudte saetninger. Men ikke laengere. Nu taler han i klartekst med meldingen om, at han stiller op som statsministerkandidat, og at venstrefløjen i øvrigt er en flok visionsløse tabere, der ikke kan finde på andet end føre borgerlig politik, når de endelig engang imellem vinder regeringsmagten. Thornings regering var i den henseende en bragende fiasko. Bang.
i spyttet, men er det saerlig UFFE ER KLAR klogt, det han siger? Hvis formålet var at gøre de andre i rød blok sure, lykkedes det til fuldkommenhed. Men hvad er perspektivet? Enhedslistens Pelle Dragsted valgte at vaere skuffet og uenig. S holdt helt lav profil. R var tavse. Men SF’s gavflab, Karsten Hønge – der nu for alvor er begyndt at markere sig som ordfører – gik lige i kødet på Uffe, som han betegnede som ‘uhaemmet selvforherligende’. Og fik lige mindet Elbaek om, at han i sin tid ikke ‘forlod regeringen’, men måtte flygte fra Kulturministeriet efter et historisk skandaløst samråd, plus et folketing, der ikke gad ham og en regering, der var traet af cirkusministeren. Hønge slog dybt og ramte hårdt.
Elbaek har skabt endnu mere KORT SAGT: ballade i den røde butik, end der var i forvejen. Inden sommerferien fastslog S-formand Mette Frederiksen, at hvis der kommer en ny regering, bliver det en ren S-regering uden R. Det har sendt de radikale til taelling. For hvad gør Morten Østergaard nu udover at gøre livet så surt for S som muligt? Enhedslisten og SF styres pragmatisk og orienteret i retning af, at nok er S ikke perfekt og Mette Frederiksens samarbejde med DF splitter den øde lejr – men EL og SF er så snu, at de kan godt se fordelen ved, at S får lukket udlaendingepolitikken af som angrebsflanke under kommende valg. Og de foretraekker en S-regering for de blå. Så må man tage slagsmålet efter et valg. Ingen af de to partier har gjort udlaendingepolitik til et stort problem i forhold til S. Hvis det store flertal i Folketinget vil stramme, så må de gøre det. Og så må man koncentrere sig om de områder, hvor den røde blok har faelles fodslag – som velfaerd, miljø- og klima, arbejdsmarked samt ulighed og fordelingspolitik.
det er sagt, er det alligevel MEN NÅR ALT højt spil, Morten Østergaard og Uffe Elbaek er i gang med. De risikerer at få ansvaret for et tabt valg. Ingen tvivl om, at Lars Løkke slår sig på lårene af fryd over den røde rodebutik. For hvad er konsekvenserne af alle solo-meldingerne fra R og Alternativet? At den røde blok fremstår mindst lige splittet som den blå. Faktisk mere, for de blå har kun en statsministerkandidat: Lars Løkke. De røde har mindst to, måske tre.
De røde partier risikerer, at splittelsen bliver stadig dybere og mere bitter. Allerede nu handler det ikke bare om politiske uoverensstemmelser og hvem, der skal vaere ministre, men om direkte personangreb. Bliver de et hovedtema under en kommende valgkamp, der kan komme hurtigere end ventet, vil det virkelig svaekke Mette Frederiksens chancer for at vinde. Hvad skulle få vaelgere fra den blå blok til at stemme rødt, hvis blokken ligner en borgerkrig?
kan blive endnu større efter PROBLEMET et valg, hvis Elbaek holder fast i det, han siger: At pege på sig selv eller på ingen som statsminister. Så vil den blå side formentlig have flertal, og dronningen må bede Løkke om at undersøge, om han kan danne en regering, der ikke falder på et mistillidsvotum første dag. Hvad vil Uffe svare dronningen i den situation? Svaret er: Vides ikke. Kan vaere, DF i den situation vaelger at støtte Mette Frederiksen. Men det vides heller ikke, for indtil videre holder Thulesen Dahl fast i, at han vil pege på Løkke og i øvrigt selv vaere med i regeringen.
ER, at Elbaek ikke vinder MIN VURDERING stemmer på sit stunt. For hvad er ideen? Altså udover at give Alternativet noget medietid. Hvis det bliver modellen frem til og under en valgkamp, må vi regne med, at de fem partier i den røde blok vil gå til valg splittede og uenige. Alle vil slås for sig selv. Ikke andet. Kun S, SF og til dels EL har noget, der ligner et faelles projekt. Den situation vil vaere et drømmescenarie for Lars Løkke. Jeg kan allerede høre ham under partileder-debatterne spørge: Hvem skal egentlig vaere jeres statsminister? Hvad kan I overhovedet enes om?
I øjeblikket fører den røde blok med under to pct. point i meningsmålingerne. Vi må regne med, at det bliver under fem mandater, der vil skille rød fra blåt flertal. Måske faerre end fem. Hvis den tidligere anfører for Kaos Piloterne i Århus, Uffe Elbaeks opgave har vaeret at skabe mest mulig rod i butikken, så kan han allerede nu hejse flaget. Mission accomplished – missionen er fuldført.
Hvad skulle få vaelgere fra den blå blok til at stemme rødt, hvis blokken ligner en borgerkrig?