Min bil faldt 50 meter
TIDL. SERIE-A SPILLER I BRO-KOLLAPS: Davide Capello fortaeller, hvordan han kunne gå fra ulykkesstedet med livet i behold
– Vejen kollapsede lige for øjnene på mig.
Sådan beskriver den tidligere Serie A-spiller Davide Capello, hvad han så, da han tirsdag kom kørende ad Ponte Morandi-broen i Genova, og broen pludselig kollapsede.
På én gang et mareridt og et mirakel, som han vil huske resten af sit liv.
Og en historie, der går verden rundt.
For mens italienske myndigheder stadig finder ofre i murbrokkerne, så er den 33årige fodboldspiller så uskadt, at han fra hospitalssengen kan berette om styrtet.
Apokalyptiske scener
– Jeg kom kørende på broen, og på et tidspunkt så jeg vejen kollapse for øjnene af mig, og så fløj jeg 50 meter ned gennem murbrokkerne med bilen. Jeg var overbevist om, at det ville gå galt, men jeg takker Gud for, at jeg er overlevede, så jeg kan fortaelle historien, siger Capello.
– Jeg ved ikke, hvorfor min bil ikke blev knust, men det virkede som scener fra en film. Det var helt apokalyptisk. Det er utaenkeligt, at sådan noget kan ske på en af de travleste veje i Italien, forklarer han til den italienske tv-station Channel Sky TG24.
Det lykkes efterfølgende Davide Capello at komme fri fra den sammenklemte bil og bevaege sig ud i sikkerhed.
– Jeg var klar i hovedet og kaldte straks på brandmaendene. Bagefter ringede jeg til min familie. Det var chokerende, men jeg føler mig heldig, udtaler den tidligere Serie A-målmand.