EN STOR STATSMAND
Kofi Annan var en stor hjaelp under Muhammed-krisen og en af FN’s bedste generalsekretaerer, fastslår tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K)
Med tidligere FN-generalsekretaer Kofi Annans død i går har verden ikke bare mistet en stor statsmand. Men også en vigtig allieret for Danmark under Muhammedkrisen, hvor islamister i Mellemøsten gav sig til at braende danske ambassader af.
Det mener tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K), der formentlig er den danske politiker, som har mødt Kofi Annan flest gange.
– Vi var naermest venner. Jeg har mødtes med ham mange gange. Jeg husker ham som et utroligt venligt, positivt menneske. Han var en fremragende generalsekretaer og meget hjaelpsom over for Danmark under Muhammed-krisen. Han prøvede hele tiden at snakke de arabiske protester og lande ned, husker Per Stig Møller om Kofi Annan, der blev 80 år.
Taet samarbejde
– Jeg havde et fremragende, taet samarbejde med ham under Muhammed-krisen. Det havde jeg også i sikkerhedsrådet (hvor Danmark sad 2005-2006, red.). Der stod respekt om ham fra alle sider, forklarer Per Stig Møller, der var udenrigsminister fra 2001 til 2010.
Han vurderer, at de to har mødtes 10-14 gange.
– Det gjorde en stor forskel for Danmark under Muhammed-krisen, at FN – og selvfølgelig også EU – talte vores sag. Og efterhånden også USA. De arabiske regeringer var i virkeligheden ikke saerligt interesserede i at have en langvarig konflikt. Det var mere de religiøse ekstremister, og der påvirkede Kofi Annan regeringerne, så det var medvirkende til at få daempet det ned.
Forudså revolution
Per Stig Møller erindrer saerligt et møde i London under Muhammed-krisen i februar 2006.
– Da jeg kommer ind til Kofi Annan, siger han med et smil: ’Per Stig, du står lige midt i den arabiske revolution’. Han så jo ganske klart, at det her ikke var specielt vendt mod Danmark.
– Det var ekstremisterne, der ville ryste deres regeringer. Det var lige på kornet, forklarer Per Stig Møller.
Han kalder det ’meget, meget vigtigt for Afrika’, at høvdinge-sønnen Kofi Annan fra Ghana blev den første sorte
FN.
– Han blev en af de bedste generalsekretaerer, der har vaeret. Det var godt for Afrika, og det var godt, de fik praecis Kofi Annan.
– Når han forhandlede, snakkede han med sin blide, rolige stemme.
– Han prøvede at dysse gemytterne ned og finde en faelles position. Men han var samtidig også den, som stod meget fast på FN’s spilleregler, vaerdier og menneskerettigheder, fortaeller Per Stig Møller.
Vi var naermest venner. Jeg har mødtes med ham mange gange
generalsekretaer for Født i Ghana 8. april 1938 Død 18. august 2018 (80 år)
Kofi Annan var fra 1997 til 2006 den første sorte FNgeneralsekretaer.
Han fik tre børn og var gift to gange, senest med svenske Nane Maria Lagergren i 1984.
I 2001 modtog Kofi Annan – sammen med FN – Nobels fredspris.
Efterfølgende har hans tid som vicegeneralsekretaer fra 1993 til 1996 – med ansvar for FN’s fredsbevarende operationer – kostet ham dyrt i anseelse.
Han er blevet kritiseret for passivitet under folkemordet i Rwanda i 1994 og massakren i Srebrenica året efter.
Han fik også kritik for svigt i tilsynet med det skandaleramte mad for olie-program i Irak.
Når han forhandlede, snakkede han med sin blide, rolige stemme
Han blev en af de bedste generalsekretaerer, der har vaeret