Her har DBU og Hummel overtrådt reglerne
Spillerforeningen har truet med civile domstole eller en voldgiftsret, fordi DBU og tøjsponsor Hummel tilsyneladende har overtrådt praemisserne i den landsholdsaftale, parterne indgik tilbage i 2015.
Her er, hvad der står i aftalen mellem DBU og Spillerforeningen. En aftale der altså udløb 31. juli. I paragraf 4.5.2 under spillerpuljen og spillerpuljeaktiviteter hedder det:
”Ved indgåelse af sponsoraftaler og aftaler om markedsføring af merchandiseartikler skal der altid medvirke mindst tre spillere og igen en fra hver kategori (spillerne er indledt i tre kategorier i forhold til kendthedsgrad og markedsføringsvaerdi), og der skal ske en lige anvendelse af alle spillere. Hver spiller har pligt til at medvirke til en optagelse pr. år, og optagelsen skal – med mindre Spillerforeningen konkret accepterer noget andet – foretages i forbindelse med en landsholdssamling uden at gribe ind i landstraenerens ønske om spillernes tilstedevaerelse.”
I paragraf 5.10 i aftalen står der videre:
”Retten til at anvende hele spillertruppen i individuelle sessions, opbygget efter de samme principper som beskrevet i punkt 4.5.2, hvorved saerligt fremhaeves forpligtelsen til en lige anvendelse af alle spillere, og at der mindst skal medvirke tre spillere i hvert markedsføringsindslag.