Kostbar beslutning
Henrik Skov fra Esbjerg ivrer i et indlaeg her på siderne 24. september for, at Danmark skal følge Storbritannien ud af EU. Dernaest vil Skov have, at vi skal lave en nordisk union sammen med Storbritannien.
Uforståeligt, for hvem tror Skov vil komme til at bestemme i den union – de 56 millioner briter eller de 22 millioner i Danmark, Finland, Norge og Sverige?
Hvis Skov stikker en finger i jorden og laeser lidt på lektien, så har brexit foreløbigt kostet briterne 25 procent af deres købekraft på grund af pundets fald.
Da det ringe engelske landbrug ikke kan brødføde englaenderne, gør det det dyrere at brødføde sin familie.
Derudover er landets konkurrenceevne, da det er blevet dyrere for engelske virksomheder at investere i udlandet.
Men den største katastrofe rammer bilindustrien. Nissan producerer alle deres biler til det europaeiske marked i England.
De har meldt ud, at hvis der ikke kommer en frihandelsaftale, så vil Nissan flytte produktionen til EU, formentlig Belgien.
Og Ford vil sandsynligvis følge trop og flytte til Tyskland, hvor de i forvejen har bilproduktion.
Facit: Et massivt tab af arbejdspladser.
Der er p.t. stemning for en ny afstemning i Storbritannien om brexit, da mange føler sig ført bag lyset af UKIP, som med en kampagne fyldt med løgne fik brexit i hus.
Jakob Brøndum Fredens Ark 40 København K