Fup eller fakta
’First Man’-instruktøren Damien Chazelle har i et interview med magasinet GQ vurderet, at det må have vaeret umuligt med datidens teknologi at fabrikere en trovaerdig månelanding i et filmstudie.
– Jeg husker, at filmholdet og mig kiggede på hinanden og sagde: ’Hvis det er så vanskeligt at genskabe en fem minutter lang version af denne begivenhed 50 år senere ... at skabe en ’live-stream’ på flere timer af begivenheden i 1969?’. Jeg er af den overbevisning, at det ville have vaeret svaerere at ’fake’ det end rent faktisk at gøre det, siger instruktør Damien Chazelle.
Håbløs opgave
Danmarks førende ekspert på området hedder Michael Linden-Vørnle. Han er ansat som astrofysiker og chefkonsulent på DTU Space – Institut for Rumforskning og Rumteknologi. Han er ph.d. i astrofysik fra Niels Bohr Institutet og cand.scient. i astronomi.
Han bliver ofte konfronteret med skeptikere, der ikke anerkender, at månelandingen i 1969 fandt sted.
Ifølge ham er det en håbløs opgave at overbevise faktaresistente konspirationsteoretikere om, at historiebøgerne taler sandt, når de beretter om ’menneskehedens store spring’.
Skal han alligevel forsøge at komme med et enkelt argument, fremhaever han, at det er vigtigt at have med i overvejelserne, at Apolloprogrammet som bekendt fandt sted midt under den kolde krig.
En konkurrence
– Jeg synes, man skal taenke grundigt over en helt fundamental ting, nemlig: ’Hvad handler det her i virkeligheden om?’. Det var en konkurrence mellem USA og Sovjetunionen. Fra USA’s side havde man valgt den bemandede månelanding som noget, der ville vaere et meget staerkt argument over for den kommunistiske del af verden. Man ville vise en gang for alle, at USA havde den teknologiske førertrøje på, siger Michael Linden-Vørnle.
Nogle mennesker har valgt – af forskellige årsager – ikke at acceptere, at mennesket har vaeret på månen, og det kan man jo som isoleret faenomen ikke rigtig gøre andet end at begraede
– Og så kan man jo taenke over, hvem der ville have vaeret de første til at afsløre det, hvis det havde vaeret et fupnummer. Sovjetunionen fulgte naturligvis meget taet, hvad der foregik. Og det er klart, at de ville have råbt op, hvis der havde vaeret den mindste tvivl.
– Hvad skal der til for at overbevise skeptikerne om, at månelandingen rent faktisk fandt sted som beskrevet og dokumenteret?
– Ligegyldigt hvad du kører i stilling af argumenter, vil det desvaerre ingen effekt have på dem, der allerede har bestemt sig for, at det hele er fup. Selv om det måtte blive muligt i vores levetid for almindelige mennesker at tage til månen og se landingsmodulet fra Apollo 11 med egne øjne, så vil folk bare påstå, at det er noget, der er opstillet for at få os til at tro, at der fandt en månelanding sted. Man kan blive ved i det uendelige. Det er en kamp, der ikke kan vindes.
– Er det blevet vaerre i en tid med af fake news og alternative fakta?
– Ja. I den post-faktuelle verden, vi efterhånden lever i, hvor folk mener og synes, lige hvad de vil, uden at tage højde for, at der måske findes personer, der ved mere om sagen end dem, virker det til at vaere umuligt at komme til livs.
– Hvorfor tror du, nogen foretraekker en alternativ virkelighed?
– For mange er det ofte federe og mere spaendende at tro på noget andet end det, som det etablerede system kommer og siger. Det er en del af det, som mange finder tiltraekkende ved konspirationsteorier. Folk vil have en alternativ virkelighed og gerne en mystisk en, hvor der er onde magthavere, der manipulerer og skjuler noget for os.
– Hvordan har du det med at blive konfronteret med påstandene igen og igen?
– Nogle mennesker har valgt – af forskellige årsager – ikke at acceptere, at menne og re an så vil vi ru me re De af er