ULD UD AF LANDET
land, men det var ifølge Udlaendingenaevnet en dårlig idé, fordi netop den langvarige adskillelse var afgørende for naevnets afgørelse om at afvise at give opholdstilladelse til den 13-årige pige.
– Det kraenker mig, at vi diskrimineres på denne måde, og det er dårligt lovgivningsarbejde af politikerne, at en familie som vores ikke må vaere i Danmark. Jeg er normalt et positivt menneske, som er stolt af at vaere dansk, men udvisningen af Aphinya har gjort mig indebraendt, erkender Heini Bøgelund Andersen.
Føler sig landsforvist
Den 45-årige nordjyde ved godt, at han og hans jaevnaldrende hustru overså et vaesentlig krav ved ikke at sørge for at få Aphinya til Danmark hurtigst muligt, men han forklarer det med, at de ville vaere sikre på, at Supaknapa selv ville få opholdstilladelse først, inden de trak den dengang otteårige Aphinya vaek fra en tryg tilvaerelse hos sin 74-årige mormor.
– Man tager ikke et barn på den alder med til Danmark for så at skulle vente op mod et år på at få at vide, om barnet får opholdstilladelse. Vi har fra dag et villet det bedste for Aphinya, også selvom det ikke var det bedste i politikernes øjne, siger Heini Bøgelund Andersen, der i forvejen har to voksne børn på 23 og 21 år fra et tidligere aegteskab, som blev opløst i 2001.
Oplevelsen har betydet, at Heini Bøgelund Andersen ikke laengere opfatter Danmark som sit hjemland.
– Jeg føler mig landsforvist og har indstillet mig på, at min fremtid heller ikke på laengere sigt bliver i Danmark. Det er ikke danskeren på gaden, der har givet mig den følelse, men de politikere, som naermest kappes om at finde på nye lovstramninger, som kan lukke vores lille land af for omverdenen.
Han kan ikke se nogen økonomisk gevinst for det danske samfund ved at smide Aphinya, og dermed hele familien, ud: – Aphinya og børn som hende er en gave til ethvert samfund.