Ekstra Bladet

Vaerdifuld Cash

Johnny Cashs datter er i høj kurs på fornemt album

- THOMAS TREO tom@eb.dk

Rosanne Cash

She Remembers Everything (Blue Note/Universal) Ude fredag

BBBBB

Der er ikke mange, der på trovaerdig vis kan slippe afsted med at sidestille Shakespear­e og ens far i første vers af en country-sang.

Men det kan Johnny Cashs datter Rosanne, som bevaeger sig endnu laengere ud af The Man In Blacks enorme skygge med det kvalitetsb­etonede album ’She Remembers Everything’.

Den nu 63-årige sangskrive­r fra Memphis så sig over skulderen og udforskede både sit familiaere og kulturelle bagland på sine tre foregående udspil, men denne gang kigger hun primaert indad.

Slående seriøs

I en industri, hvor mange kvinder jagter deres ungdom, er ’She Remembers Everything’ et usminket, engageret og nuanceret selvportra­et af en moden hustru, mor og amerikaner, der aldrig fremstår overmoden.

Cash er litteraer og slående seriøs i sin tilgang til metieren. Hun snedkerere­r sange snarere, end hun skriver dem.

De er langtidsho­ldbare i et rustikt lydbillede, hvor elektriske guitarer river og flår i rocknumre som ’The Only Thing Worth Fighting For’ og ’Not Many Miles to Go’, mens stjernen synger den smukke piano-ballade ’Everyone But Me’ tilsat en indtagende patos, der er karakteris­tisk for hendes ranke vaerdighed.

Skaelvende vokal

Cash er en klassisk countrysan­gerinde med skaelvende stemmeprag­t og forståelse­n for vaerdien i at holde igen, så drama ikke kammer over i melodrama.

Kris Kristoffer­son og isaer Elvis Costello er ret forstyrren­de gaester på ’8 Gods of Harlem’, der fordømmer våbenvanvi­ddet i USA, men det giver immervaek albummet tyngde, at Johnnys gamle ven fra The Highwaymen brummer med.

Rosanne har dog ikke brug for hjaelp. Hun er meget mere end bare sin fars datter.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark