Ekstra Bladet

Så sig selv som et geni

-

Freddie Mercury blev født som Farrokh Bulsara i 1946 i den davaerende britiske koloni Zanzibar, men det meste af sin barndom tilbragte han på en kostskole for drenge i Indien.

Som 17-årig flygtede han og familien fra social uro på Zanzibar til England, og han begyndte at studere kunst på Ealing College. Undervejs mødte han to medlemmer af bandet Smile, som han var stor fan af og naermest stalkede, hvor end de optrådte.

De to medlemmer var Roger Taylor og Brian May.

Men Freddie ville vaere musiker – og ikke i et coverband som Smile. For han anså sig selv som et geni – som sin helt Jimi Hendrix.

Verden erobret

Først blev han medlem af bands med navnene Ibex, Wreckage og Sour Milk Sea, men så slog han pjalterne sammen med May og Taylor og insistered­e på, at det band, de dannede, skulle hedde Queen. Samtidig opfandt Freddie efternavne­t Mercury.

Senere kom bassisten John Deacon til, og så var der lagt i ovnen til erobring af verden – en position, der ikke mindst blev opnået ved Mercurys evner som sanger, sangskrive­r og en vidtløftig personligh­ed, både på og uden for scenen.

– Han kunne synge alt i hvilken som helst stil – og naermest aendre stilen fra den ene linje til den naeste. Det er kunst, og han var brillant til det, sagde Who-sangeren Roger Daltrey engang.

Queen spillede henved 700 koncerter med Freddie Mercury som altdominer­ende frontfigur. Den sidste fandt sted 9. august 1986 i Knebworth Park, England. Meget passende var han svøbt i en kåbe og bød publikum farvel, mens han holdt en gylden kongekrone i vejret.

 ?? PR-FOTO ?? Det svigtende helbred var tydeligt at se, da Queen indspilled­e videoen til nummeret ’These are the Days of Our Lives’.
PR-FOTO Det svigtende helbred var tydeligt at se, da Queen indspilled­e videoen til nummeret ’These are the Days of Our Lives’.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark