Advaret af laegen
Sonjas foraeldre var ortodokse jøder og boede i centrum af København. Faderen var indvandret fra Rusland, og moderen, der var opvokset i Danmark, havde også russisk baggrund.
1. oktober om aftenen ringede familiens kvindelige laege på døren.
’De må ikke vaere hjemme i aften’, lød hendes besked.
Familien forlod hjemmet uden andre ejendele, end hvad der kunne vaere i en håndtaske.
Det lykkedes foraeldrene og deres tre børn at få midlertidigt logi hos forskellige kolleger og bekendte.
Gennem flugthjaelpere nåede familien til Snekkersten. Efter flere forgaeves forsøg på at få båd-lejlighed slog Sonja og Harry til på et tilbud om, at der var plads i en robåd til to unge.
Brevveksling
Vi møder Sonja Bandmann i hendes lejlighed på Amager, som hun i 1952 fik sammen med sin nu afdøde mand.
Den er stilfuldt indrettet med kunst og familiefotos på vaeggene.
Telefonen ringer flere gange.
Den ene gang er det fra en dansk kvinde i Japan, som Sonja Sandmann kender gennem Fanny Fischermann.
’Du får et langt brev’, siger hun og markerer dermed, at hun holder fast ved denne stadigt sjaeldnere kommunikationsform. FOTO FRA MORTEN THINGS BOG ’MIN MORS HISTORIE’