Bananrepublikken Danmark
Hver gang, jeg åbner en avis eller åbner for nyhederne på radio eller tv og ser indenlandske nyheder, kommer der straks et ord frem på nethinden: bananrepublik. Hvorfor mon?
Vi får jo altid at vide, at vi lever i et af verdens rigeste og mest velfungerende lande, landet med verdens højeste velfaerd og et af verdens mindst korrupte lande, så det er nok bare mig, der ikke forstår det.
Det kunne jo også vaere, fordi man hører OM og ser den ene skandale efter den anden.
Et skattevaesen, der ikke fungerer, et ejendomsvurderingssystem, der heller ikke virker, en socialstyrelse, der ikke har styr på deres penge, en statsminister, der ikke har råd til at købe sit eget tøj og koncertbilletter til familien, en stor dansk bank, der hvidvasker penge i stor stil, en aeldrepleje og en hjemmepleje, der ikke har tid til at tage sig af borgerne, et bagmandspoliti, der trods tip om svindel og humbug bare sidder og sover uden at foretage sig noget, et sundhedsvaesen, hvor de ansatte dårligt har tid til at traekke vejret, pensionister, der langtfra følger lønudviklingen her i landet, slumlejren i Padborg for underbetalte filippinske chauffører, som trafikministeren har kendt til i et år uden at foretage sig noget, overforbrug på indretning af borgmesterkontorer flere steder, en haerchef, der åbenbart har tilgodeset familien lidt rigeligt, og så videre og så videre. Jeg kan fortsaette listen i det uendelige, så der er måske alligevel en grund til, at ordet bananrepublik jaevnligt blinker på min nethinde. Ja, faktisk flere gange dagligt.
Claus Sørensen Ryslingevej 36 Kolding