S FOR SLØR

Sådan set er der noget forfriskende med en politiker som Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, der tør mene noget.

Aktuelt har Sass Larsen lavet rav i den med sine bemaerkninger om, at vi i Danmark skal ’rode os ud’ af internationale konventioner og domstole.

Paradokset er, at det i høj grad er gruppeformanden Sass Larsen, der er arkitekten bag kadaverdisciplinen i S, som han blot ikke abonnerer på, når det gaelder hans egen politiske ageren.

Problemet er, at Sass Larsen er den mest magtfulde figur i Socialdemokratiet.

Han er hovedarkitekten bag Mette Frederiksens opstigning til formandsposten.

Derfor giver den politiske ordførers bastante udmeldinger slør og uklarhed om, hvor Socialdemokratiet egentlig står.

Hertil kommer, at den nuvaerende ledelse i S med Sass Larsen som styrmand i forvejen er noget naer verdensmestre i dynamisk fortolkning af de vaerdier, partiet oprindelig stod for: tolerance, åbenhed, respekt for forskellighed.

Kort sagt: menneskerettigheder.

I dagens Europa er adskillige EU-medlemslande langt ude på skråplanet, hvad respekten for demokratiske rettigheder angår. I den situation er der mere end nogensinde brug for en europaeisk menneskerettighedsdomstol.

I en stadig mere fragmenteret verden er der brug for institutioner, der vedholdende forsvarer grundlaeggende retsprincipper og faelles vaerdier. Lad os ikke glemme laeren fra Nürnberg-domstolen: At retfaerdigheden ikke kender nationale graenser, og at verdenssamfundet står sammen i stedet for at lade enhver stat hytte sine egne og Fanden tage de sidste.

Må jeg foreslå Sass Larsen at laese tidligere udenrigsminister Per Haekkerups bog fra 1965 om dansk udenrigspolitik.

Heri fastslår den legendariske politiker, at det også er målet for socialdemokratisk udenrigspolitik at påvirke den internationale udvikling ud fra vore principper, bedømmelser og indstilling, som udspringer fra vort demokratiske system.

Problemet er, at Sass Larsen er den mest magtfulde figur i Socialdemokratiet