Guldaegget: Matador har omsat for 400 millioner
Den 11. november 1978 sad millioner af monopol-tv-ramte danskere med deres fjernsynsapparater taendt på Danmarks Radio for at se det første af seks planlagte afsnit om livet i den fiktive stationsby Korsbaek.
’Matador’ var Lise Nørgaards og Erik Ballings efterfølger til kaempesuccesen ’Huset på Christianshavn’. Tanken om persongalleriet og de mange figurers udviklinger var fostret i Lise Nørgaards hoved. At serien skulle blive danmarkshistoriens mest populaere – og at den skulle omsaette for hundredvis af millioner over årene – havde ingen set komme. Heller ikke hovedforfatteren Lise Nørgaard.
– Jeg har aldrig set ’Matador’ som en forretning, men vaelger man at gøre det, har det indlysende vaeret en god en af slagsen, fortaeller Lise Nørgaard.
på salget af VHS-bånd, dvd-skiver, bøger og braetspil omsat for taet på 400 millioner kroner. Men festen slutter slet ikke der, for kasseapparatet ringer for alvor, når 'Matador' bliver genudsendt på DR.
Lise Nørgaard ejer en tredjedel af rettighederne til ’Matador’, mens DR ejer to tredjedele, da tv-stationen købte Erik Ballings tredjedel flere år før instruktørens død i 2005. Kodeordet til at forstå, hvorfor det for alvor giver jackpot til både Lise Nørgaard og skuespillerne, når ’Matador’ løber over tv-skaermene for anden, femte eller ottende gang, hedder genudsendelses-honorarer.
De første mange gange, serien blev genudsendt, fik Lise Nørgaard og skuespillerne nemlig 50 procent af deres oprindelige honorar. I slutningen af 1990’erne fik de medvirkende og Lise Nørgaard en henvendelse fra skuespillerforbundet med ønsket om, at der blev slaekket lidt på den oprindelige aftale. Det var ganske enkelt blevet for dyrt at genudsende serien. Trods aftalen om at gå betragteligt ned i genudsendelseshonorarer er det dog stadig en temmelig god forretning at have aktier i ’Matador’ på den ene eller anden måde.
der medvirkede i serien, blev aflønnet via såkaldt linjebetaling. Det betød, at ens honorar afhang af, hvor mange replikker man havde – og hvor mange ord disse linjer indeholdt.
For de fleste skuespilleres vedkommende betød aflønningen via linjebetaling, at det langtfra var en guldrandet forretning – i første omgang – at spille med i det, der skulle udvikle sig til danmarkshistoriens mest populaere tv-serie.
Eksempelvis tjente Jørgen Buckhøj for sin pragtpraestation som Mads Skjern blot 240.000 kroner – eller 10.000 kroner pr. afsnit – for sin indsats som ’Matadors’ absolut baerende hovedrolle. Og han var vel at maerke den skuespiller, der havde allerflest linjer i hele serien.
med, at Axel Strøbye – i første omgang – var den ’Matador’skuespiller, der tjente mest pr. afsnit for sin medvirken i ’Matador’.
Han insisterede nemlig på at få filmhonorar for sin indsats, og det honorar var langt højere end de øvrige skuespilleres linjebetaling.
– Erik Balling (’Matadors’ instruktør, red.) var fast besluttet på, at Axel Strøbye skulle spille rollen som sagfører Viggo Skjold Hansen. Derfor endte Balling med at måtte sluge Strøbyes krav om filmhonorar, fortaeller journalist Per Kuskner, forfatter til bogen ’Matador – mennesker, myter & minder’.
Axel Strøbye kunne grine hele vejen til banken med sit filmhonorar, men smilet stivnede nok en lille smule, da ’Matador’ endte med at blive en gigantisk kassesucces.
at få filmhonorar gjorde nemlig, at han udelukkede sig selv fra at få yderligere ’Matador’-bonusser efterfølgende.
Derfor faldt der aldrig genudsendelses-honorar til ham, han fik ikke royalties, når serien solgte VHS-bånd og dvd-skiver, og der kom heller ingen check ind ad brevspraekken, når ’Matador’ blev solgt til udlandet.
Axel Strøbyes krav om et højt engangshonorar endte derfor med at koste ham en formue, og reelt gjorde honorarordningen ham til den dårligst lønnede ’Matador’-skuespiller, efterhånden som årene gik, og millionerne vaeltede ind.