Hvorfor handlede
En gang var der kun få, der kendte Britta fra Hvidovre, men nu behøver man bare sige Britta! Så ved de fleste, hvem hun er.
Denne helt almindelige Britta på 64 år, der havde arbejdet i 40 år i det samme offentlige foretagende, hvor hun startede med et skrivemaskinekursus som eneste forudsaetning. Jeg er i disse efterårsmåneder ude at holde foredrag, hvor der isaer kommer kvinder, og når der er spørgsmål til slut, drejer det sig hovedsagelig om Britta.
HVAD FIK
hende til at svindle – for det er jo det, hun er sigtet for: At svindle for 111 millioner kroner gennem 16 år fra Socialstyrelsen? Penge, der skulle have vaeret brugt på mennesker, der var i samme situation, som Britta måske engang selv har vaeret i. Laeser man Ekstra Bladets reportager, får man indtryk af en opvaekst, der gennem i hvert fald to generationer har vaeret praeget af usle forhold og i årevis naermest en nomade-tilvaerelse for Britta.
at få lyst til at give 111 millioner til dårligt stillede vaelger Britta ifølge sigtelsen at give dem til sig selv.
Hun bliver tidligt gift med en mand fra Pakistan, og de får tre børn, og den arme mand pukler nat og dag, fordi en datter begynder, formentlig med succes, en ridekarriere. Faderen dør tidligt, og så skal Britta selv klare alt, og jeg forestiller mig som mor, at hun vil give den datter alt i verden.
som barn og ung dyrket ridesporten og så med misundelse på de få, der fik deres egen hest og begyndte at deltage i konkurrencer.
Mine foraeldre syntes, det var dyrt nok med ridetimer, rideudstyr, og hvad ved jeg, og det naermeste, jeg kom egen hest, var, da en ridende forpagter, som min far var sagfører for, i sit testamente havde efterladt sin fornemme saddel til mig og min søster. Vi havde en saddel, men aldrig en hest.
BRITTA BLIVER FAKTISK
ikke fordømt, når hun kommer på tale, der hvor jeg er. Jeg ved ikke, om det er, fordi hun er kvinde?
Som jeg husker, er det første gang, jeg oplever, at en kvinde sigtes for at vaere storsvindler i Danmark, og egentlig tror jeg ikke, at det havde optaget sindene så meget, hvis det havde vaeret en mand.
Britta passede sit arbejde, boede i det samme hus i Hvidovre, og det eneste, man lagde maerke til i Socialstyrelsen, var, at hun kom før alle andre og gik efter alle andre. Hun fik dronningens fortjenstmedalje og et ordentligt lønhop, fordi hun var så flittig og dygtig.
HVORFOR MON
hun satte alle de penge i jord i Sydafrika?
Hvorfor fandt hun på at købe diamanter og dyre biler?
Hvorfor er der en maerkelig yngre mand faengslet i sagen i Sydafrika? Vi kan ikke gøre for det, de af os kvinder, der prøver at forstå, hvad der er sket for Britta fra Hvidovre.
JEG HAR IKKE MØDT
nogen maend med de samme følelser eller ønsker om at forstå hende.
Jeg ville så frygtelig gerne traeffe hende, og jeg vil gerne trøste hende, er det ikke maerkeligt?
Hvor mon hendes tre børn er?
Jeg tror, der gemmer sig en skaebne, vi ikke kender.
JEG SYNES,
det vaerste i denne sag er, at ingen i 16 år opdager, at der forsvinder 111 millioner kroner – måske endda mere – fra en offentlig kasse.
Jeg får kvalme, når jeg ser socialministeren stå på tv med duggede Harry Potter-briller, baevende stemme og dirrende underlaebe og erklaere, at hun er oprigtig oprørt og drømmer om Britta.
MINISTEREN SKULLE
hellere have mareridt over, hvordan det bedrageri har kunnet finde sted, uden at nogen af alle de højt betalte topfolk og ministre har opdaget det.
Britta skal nok få sin straf, men hvad med alle dem, der ikke passede deres arbejde? Der skal nok findes en undskyldning for dem!