E VENNER DØ
FFER FOR dvirker hun i ny film, r de grusomme Utøya
at er seker ig. og vi mp da de m m fom Ogejtil
uebe. øb. m me
re fandt et klippefremspring. Jeg sad yderst. Vi sad meget taet og prøvede at gøre os så små som muligt. Vi håbede, at vi ikke var synlige. Pludselig stod han taet på. Jeg husker lyden fra hans skridt og det voldsomme tryk fra skuddene, som ramte folk omkring os.
Føler ansvar
– Jeg var vidne til menneskets sidste kamp. Jeg så mange grusomme scener. Han bevaegede sig mod venstre, og jeg blev pludselig helt synlig fra hans vinkel. Min sidemand siger til mig, at vi bliver nødt til at løbe. Jeg ser på ham, og han sigter mod os. Jeg ser tydeligt hans politiuniform. Det var den samme person som foran hovedhuset. Vi løber, og min sidemand bliver skudt, fortaeller Rakel.
Haendelsen har vaeret identitetsskabende for hende. Hun oplevede massakren på taetteste hold. Med det følger et ansvar, mener hun. Et ansvar, som skal vaere med til at saette fokus på følsomme emner som højreekstremisme og radikalisering.
Derfor medvirker hun i dokumentarfilmen ’Rekonstruktion Utøya’, hvor hun sammen med andre overlevende og en gruppe statister forsøger at genskabe de faktiske begivenheder på øen.
Filmen får dansk premiere 29. november.