Tjener 1500 om måneden
I begyndelsen skammede han sig og trak haetten over hovedet, hver gang han rodede i bunkerne med storskrald. Nu er han ligeglad og leder med åben pande, fordi han kan gøre en forretning ud af at tjekke, hvad beboerne i de mange boligblokke ved Marselis Boulevard i Aarhus kasserer.
– Det er utroligt, hvad folk kan finde på at smide ud, når de flytter.
– Der er slet ikke den samme smid-ud-mentalitet i Grønland, hvor de er langt bedre til at få tingene til at virke igen, siger Joakim Svanberg, der på en god måned kan tjene 1500 kroner på at saelge storskrald i Den Blå Avis.
Den 47-årige far til tre drenge på to, fem og 16 år var, indtil han blev fritstillet i januar i år, vant til at knokle derudaf i byggebranchen som først tømrer og siden konstruktør. Et sidespring til Grønland i 2012 i to og et halvt år bragte ham sammen med sine to yngste sønners mor, men de er siden gået hver til sit og bor nu 700 meter fra hinanden i det centrale Aarhus.
– Jeg kom til at stå ved en skillevej, da jeg fik lungebetaendelse umiddelbart efter at vaere fritstillet, fordi det for alvor gik op for mig, at jeg ikke laengere er i stand til at arbejde på fuld tid, fortaeller Joakim Svanberg om sin KOL-lungesygdom, der blandt andet har betydet, at han blot har 75 procent lungekapacitet.
Medicin-udgift svinger
Joakim Svanberg er ikke interesseret i pension, men drømmer om, at en entreprenør eller et byggefirma har en hylde til ham, hvor han kan bruge sine evner og ekspertise med de begraensninger, hans sygdom saetter.
– Selvom det har vendt op og ned på min økonomi, så fortryder jeg ikke, at jeg stoppede op for snart et år siden. Nu har jeg fået styr på min lungesygdom og mit helbred på en måde, så jeg har flyttet fokus fra arbejde og at tjene penge til at vaere naervaerende og en god far for mine sønner.
Rådighedsbeløbet varierer fra 3200 til 4400 kroner om måneden afhaengigt af, hvor meget Joakim Svanberg er nødt til at bruge på medicin.
Den stramme økonomiske virkelighed er heller ikke gået de to yngste sønners naese forbi. Minik på to og Suiaq på fem år ved godt, at klaveret ikke spiller, som da far tjente godt nok til en gang imellem at give drengene hold-kaeftting fra legetøjsbutikken eller supermarkedet.
– Når vi går forbi en legetøjsbutik nu, siger jeg til dem, at de ikke får noget, men gerne må kigge. Det er der en gevinst i på den måde, at de nu mere tålmodigt og velovervejet siger, hvad de ønsker sig, fortaeller faderen, der har sine to yngste sønner halvdelen af tiden.
Har lagt 600 til side
– Jeg håber virkelig, vi får en julehjaelpspakke. Ikke for min, men for børnenes skyld. Jeg har dog delvist garderet mig ved de seneste måneder at have lagt 600 kroner til side. De vil ikke raekke langt, det ved jeg, men lidt har også ret.
Minik og Suiaq er med fars hjaelp i gang med at samle en Lego-bil på det runde, hvide bord i stuen i den kun 42 kvadratmeter store lejlighed. Bordet og de fire stole er paene og funktionelle og en gevinst fra et storskrald-tjek. Det samme er fladskaermsfjernsynet på vaeggen.
– Der er mange steder i verden, hvor folk har det langt svaerere end os, og jeg er taknemlig for at leve i et samfund med et system, som holder hånden under mig, siger Joakim Svanberg.
Jeg håber virkelig, vi får en julehjaelpspakke. Ikke for min, men for børnenes skyld