OVERM AGTEN

AN­NE MET­TE HAN­SEN ra­se­de, San­dra Toft gra­ed og Dan­marks EM dø­de – hol­det var ik­ke i na­er­he­den af at true Frank­rig

Ekstra Bladet - - EM-HÅNDBOLD -

NANTES (Ek­stra Bla­det): Danmark blev skal­pe­ret, gu­il­lo­ti­ne­ret, par­te­ret og ser­ve­ret som rå ta­tar for et kob­bel glub­s­ke fran­ske løvin­der, der fla­en­se­de og flå­e­de i den dan­ske de­fen­siv, som det pas­se­de dem – og luk­ke­de af i den an­den en­de for­an en bla­en­den­de spil­len­de Aman­di­ne Ley­naud.

San­dra Toft: En red­ning. Aman­di­ne Ley­naud: 12. Den dan­ske ke­e­per­duo nå­e­de op på yn­ke­li­ge fi­re red­nin­ger mod 14 til mod­stan­der­ne. Det er na­tur­lig­vis og­så sva­ert, når rap­fo­de­de fran­ske ga­zel­ler som sput­nik­ker fin­ter dan­ske­re til ven­stre, høj­re og et par gan­ge ud på par­ke­rings­plad­sen og kom­mer bla­e­sen­de li­ge i ho­ve­d­et på må­l­man­den, men …

Fransk og for­fa­er­de­ligt for­før­en­de!

Vi tro­e­de, Danmark hav­de et godt for­svar. Vi vid­ste, of­fen­si­ven er ud­for­dret. Vi tro­e­de på må­l­ma­en­de­ne. Der er ble­vet talt me­get se­mi­fi­na­le, men den snak må for­stum­me ef­ter to grum­me over­ha­lin­ger af først Ser­bi­en og så Frank­rig.

San­dra Toft lod tå­rer­ne tril­le og var sta­dig rø­dø­jet, da hun mød­te pres­sen, mens en fru­stre­ret Klavs Bruun sad til pres­se­mø­de ef­ter at va­e­re skre­det fra et TV2-in­ter­view, for­di han syn­tes, et spørgs­mål var ånds­svagt.

– Er du røv­knust?

– Ja, si­ger hun med så spag en røst, at man dår­ligt kan op­fat­te be­kra­ef­tel­sen.

– Jeg ta­en­ker ik­ke på se­mi­fi­na­le nu. Vi ta­ger én kamp ad gan­gen. Det hand­ler om at slut­te så højt som mu­ligt. Det er sik­kert fint nok, vi har tre hvi­le­da­ge nu.

– Hvad er for­skel­len på hol­de­ne i dag?

– Ja­men, de sco­rer va­e­sent­ligt fle­re mål, end vi gør.

– Er det over­mag­ten, I mø­der?

– Det er jo ver­dens­me­stre­ne på hjem­me­ba­ne, og det var vi ik­ke go­de nok til i dag.

San­dra Toft er ik­ke til fem­te- og ot­ten­de­plad­ser. Hun drøm­te om Fi­nal 4 i Pa­ris og ved, det mål er en­de­gyl­digt knust. An­ne Met­te Han­sen re­a­ge­rer ik­ke med tå­rer. Hun ken­der i øv­rigt Aman­di­ne Ley­naud ind­gå­en­de hjem­me fra Györ i Un­garn.

– Den er hård, men vi ka­em­per godt, og det er det, vi skal ta­ge med. Det er fru­stre­ren­de. Vi kom­mer til man­ge chan­cer, men Ley­naud står en god kamp – jeg er glad for at spil­le på hold med hen­de til hver­dag, si­ger ba­ck’en, der ik­ke rig­tigt kan gla­e­de sig over, at Danmark for før­ste gang i fi­re kam­pe fik en fin start.

– Så vil jeg hel­le­re ha­ve en sva­er start og vin­de. Jeg ved sgu ik­ke, hvad jeg skal si­ge. Jeg er vir­ke­lig skuf­fet. Fru­stre­ret.

– Og ra­sen­de?

– Ja, for­di … Det er sgu no­get lort. Ir­ri­te­ren­de. Jeg vil­le ger­ne ha­ve vun­det den kamp, si­ger An­ne Met­te, der ha­ev­der, hun sta­dig tror på en se­mi­fi­na­le.

– Ja, selv­føl­ge­lig. Der er in­tet, der er af­gjort. Vi skal ha­ve to sej­re. Det er sva­ert – men ik­ke umu­ligt.

Danmark har nu tre hvi­le­da­ge, in­den hol­det mø­der de olym­pi­ske me­stre fra Rusland man­dag kl. 18. Tre­fi­lovs rus­se­re startede med at slå Frank­rig, så der er så­dan set nok at snak­ke om i en søn­der­skudt dansk lejr, hvor der må va­e­re se­ri­ø­se ru­stan­greb i den kol­lek­ti­ve selv­til­lid.

– Og så hå­ber jeg må­ske, vi kan kom­me lidt va­ek fra ho­tel­let. Jeg ta­en­ker, jeg må­ske kan få en bur­ger med nog­le go­de po­m­frit­ter el­ler et el­ler an­det. Det ku’ fand’me va­e­re la­ek­kert, si­ger An­ne Met­te Han­sen.

Jeg ved sgu ik­ke, hvad jeg skal si­ge. Jeg er vir­ke­lig skuf­fet. Fru­stre­ret

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.