VELKOMMEN TIL VIRKELIGHEDEN Brat opvågning
afslører, at doping med selv små maengder blod kan øge en atlets ydeevne betragteligt. ’Chokerende’, lød det fra ekspertkommentator Chris Anker Sørensen på TV2, som kørte historien som topnyhed på sporten forleden.
er snarere at byde Chris Anker og resten af TV2 velkommen til virkeligheden. Jeg sagde det jo! Jeg sagde på TV2 under sommerens Tour de France, at det i store traek er muligt at gøre i feltet i dag, hvad jeg gjorde i min tid som aktiv rytter, nemlig at dope sig med eget blod uden at blive opdaget.
tv-stationens indkaldte eksperter kategorisk, mens direktøren for Anti-Doping Danmark, Michael Ask, nikkede indforstået. Nu har TV2 så selv breaket ’nyheden’ om effekten af mikrobloddoping.
forskningsprojektet tale om en praestationsforøgelse på knap fem procent for de ni testpersoner, der har deltaget. Tilførsel af 135 milliliter røde blodlegemer i deres organisme har resulteret i en praestationsforøgelse på ti watt i en 40 minutters-test.
meget, men det er vaerd at bemaerke, at den procentvise forbedring formentlig ville vaere mindre for en Tour de France-rytter, idet han trykker måske 380 watt snarere end de 213 watt, som er udgangspunktet for testen.
Gentog man eksperimentet med 20 Tour-ryttere, ville man få et mere praecist billede af effektforøgelsen, men faktum er, at bloddoping virker.
vaeret en del af elitesport siden OL i 1972, så antidopingmyndighederne halter 46 år efter, når det gaelder afsløring af bloddopede atleter.
Cykelsporten har efter de store dopingskandaler generobret en smule trovaerdighed i kraft af det biologiske pas, som haevdes at kunne afsløre dopingbrugere som følge af udsving i blod- og urinvaerdier målt over en laengere periode.
vaere skraemt af det biologiske pas, for hvis man ellers vaelger den rigtige blodpose i køleskabet, er der ingen fare for at blive afsløret.
Kun hvis man bruger såkaldt homolog bloddoping (doping med en anden persons blod), er der risiko for at blive afsløret. Autolog bloddoping (doping med eget blod) er der i praksis ingen, der kan opdage. Myndighederne ynder at fremhaeve den fundamentale forandring, cykelsporten siges at have gennemgået. Der er i dag en helt anden moral i feltet end tidligere, lyder det.
Blandt andre sportsdirektør Brian Holm støtter det synspunkt, mens Chris Anker Sørensen fremhaever, at bloddoping er dyrt og kraever et kompliceret setup, men at han aldrig i sin lange karriere har set en blodpose på et hotel.
lige afmystificere tingene: Det koster cirka 20 euro at anskaffe sig fem blodposer pr. postordre, og det tager cirka et kvarter at bloddope sig selv. Det er hverken dyrt eller kompliceret. Bloddoping kraever blot et køleskab, en kurer, der kan fragte blodposen fra A til B, og så måske et ekstra vaerelse på rytterhotellet på en anden etage end resten af holdet, så man uforstyrret kan ordne tingene.
Det koster cirka 20 euro at anskaffe sig fem blodposer pr. postordre, og det tager cirka et kvarter at bloddope sig selv. Det er hverken dyrt eller kompliceret
nu om dage har udviklet en saerlig moral, der forbyder dem at bruge doping, er dybt naivt. Cykelryttere – og eliteatleter generelt – føler sig ikke sat i verden for at forsvare de olympiske idealer og sportens ånd, som omhandler vaerdier som fairplay, kammeratskab og sund sjael i sundt legeme.
drevet af en altoverskyggende vilje til sejr. Det er denne drift, der har bragt dem så langt efter at have nedkaempet tusindvis af modstandere på vejen.
De er med for at vinde, og så laenge der er mulighed for uopdaget at forøge sin praestationsevne med for eksempel bloddoping, er der nogen, der gør det. Det ville vaere naivt at tro andet.
foreligger en 100 procent pålidelig test for bloddoping, er der ingen grund til at forstaerke og vedligeholde illusionen om en ren sport.