Smadremanden
I 2008 udtalte davaerende skatteminister Kristian Jensen (V) til fagbladet Told & Skat:
– Man troede, Ulrik Wilbek var tosset, når han sagde, ’vi tager til EM for at vinde guld’. Vi har nogen, der tør sige, vi skal vaere verdens bedste skatteforvaltning. Vi har stor erfaring med at drive komplekse it-systemer med succes og erfaringen med fusioner. Vi har modet til at gå forrest - hvis ikke vi skulle gøre det, hvem så?
Ulrik Vilbaek, måske. Eller Britta Nielsen. Eller bankdirektør Varnaes. Eller min afdøde kat Pierre. Alle andre end Jensen. I 2010 sagde han til Berlingske:
– Faktisk har vi i min tid som skatteminister gennemført effektiviseringer for en milliard kroner, uden at det har betydet dårligere skattekontrol.
Og samme år sagde hans partifaelle og efterfølger som skatteminister, Troels Lund-Poulsen, på DR2:
– Da Skatteministeriet startede i den form, det har nu, var der over 10.000 ansatte. I løbet af få år var vi nede på 7500. Det viser, at det kan lade sig gøre at effektivisere og samtidig opkraeve skat.
Sløvsind
Ak ja. Alting sejler i Skat. Den statslige inddrivelse er gået i stå, så danskernes gaeld til Skat er vokset til over 100 milliarder kroner. Samtidig har kriminelle laenset Skat for over 12 milliarder.
Elendigheden blev grundlagt i 2005, da Kristian Jensen (V) blev skatteminister, men Jensens efterfølgere og medskyldige bør naevnes:
Troels Lund Poulsen (V), Peter Christensen (V), Thor Möger Pedersen (SF), Holger K. Nielsen (SF), Jonas Dahl (SF), Morten Østergaard (R), Benny Engelbrecht (S) og Karsten Lauritzen (V).
En parade af sløvsind, virkelighedsfornaegtelse og ansvarsflugt. Hver isaer kunne de fortjene en torsk, men så mange har vi ikke.
Skattesnyd
Man kan sige, at Jensen bliver nomineret til torsken lidt sent, men katastrofens sande omfang er først nu blevet åbenbar. Desuden blev manden faktisk også nomineret i 2009.
Dengang mest fordi han havde overtrådt Grundloven, men til sidst i praesentationen af Jensen som kandidat stod:
’Maengden af skattesnyd steg for resten ifølge Skatteministeriets beregninger med tre milliarder kroner fra 2005 til 2008.’
Siden er snyderiet kun vokset. Jensen landede i 2009 på en fjerdeplads ved afstemningen om torsken, men også det år var feltet uhyre staerkt.
Staerkt kritisabelt
Landets førende eksperter i offentlig forvaltning, professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen og pro- fessor Peter Bjerre Mortensen, udgav for et par måneder siden en bog om skatteskandalen.
I den anledning udtalte Jørgen Grønnegård til Berlingske:
– Det her er staerkt kritisabelt. Meget staerkt kritisabelt. Taenk sig, at vi i et system som det danske kan have et beslutningsforløb om en af de største administrative reformer i danmarkshistorien, der baserer sig på et grundlag, der er så løsagtigt, letfaerdigt og mangelfuldt.
Og han tilføjede:
– Projektet har overskredet politikernes kognitive evner, og de synes ikke at have
haft et begreb om, hvad de har sat i gang.
Flere storebaeltsbroer
100 milliarder kroner er så mange, at det er svaert at fatte, men jeg kan da naevne, at vi for de penge kunne have fået 2,5 Storebaeltsbro. Jeg ved ikke lige, hvad vi skulle med dem – isaer den halve – men alligevel. Vi kunne have drevet folkeskolen i to et halvt år. Eller alle kunne slippe for at betale topskat i mere end fem år. Anders Fogh (V) skrev i 1993 i sin bog ’Fra socialstat til minimalstat’ om sin afsky for skattevaesnet: ’Bortset fra fysisk frihedsberøvelse repraesenterer beskatningen det mest omfattende indgreb i den personlige frihed og i den private ejendomsret.’ Som statsminister udnaevnte Fogh senere Jensen til skatteminister. Hvis målet var at smadre det danske skattesystem, kunne han ikke have valgt en bedre mand. Kristian Jensen fortjener en torsk. Bedre sent end aldrig – men kandidaten i morgen er godt nok også vaeldig staerk.