’DEN SØ­DE HITLER’

34-åri­ge Phil­lip Fa­ber sty­rer med fast hånd DR Pi­geKo­ret og gla­e­der sig over en vok­sen­de in­ter­es­se for fa­el­les­sang rundt om i lan­det

Ekstra Bladet - - NYTÅRSTORSKEN 2018 - CHRISTINA EHRENSKJÖLD FO­TO: OLIVIA LOFTLUND [email protected]

’Det er sjovt. Du er som en sød Hitler.’

Så­dan lød en bør­ne-tvva­erts ka­rak­te­ri­stik af di­ri­gen­ten, da hun hav­de over­va­e­ret en or­ke­ster­prø­ve med Sym­fo­ni­o­r­ke­stret i DR’s mu­sik­ge­mak­ker.

– Det, hun så der, var en me­get god gen­gi­vel­se af den du­a­li­tet, der er i mit ar­bej­de, for­kla­rer 34-åri­ge Phil­lip Fa­ber, som trods sin un­ge al­der er chef­di­ri­gent for DR Pi­geKo­ret.

Han tog ik­ke vur­de­rin­gen så tungt. For det kra­e­ver en god po­r­tion au­to­ri­tet, når man skal sty­re 50 un­ge piger el­ler 90 klas­si­ske mu­si­ke­re, og rol­len er iføl­ge Phil­lip Fa­ber til dels at sam­men­lig­ne med en dik­ta­tors.

Stors­mi­len­de og iført mør­ke­blå bla­zer, sor­te je­ans og bru­ne skind­sko lig­ner Fa­ber langt­fra den na­zi­sti­ske le­der, da han ta­ger imod Ek­stra Bla­det på sin le­ge­plads igen­nem fem år, DR By­en.

Det er langt fra Glo­strup Mand­skor, hvor han i seks år di­ri­ge­re­de en grup­pe ma­end, der var fle­re gan­ge ae­l­dre end ham selv.

D’her­rer på Ves­teg­nen var med til at gi­ve den kon­ser­va­to­ri­eud­dan­ne­de kom­po­nist og di­ri­gent hår på bry­stet:

– Jeg hav­de li­ge stå­et og gi­vet dem en be­sked med så me­gen au­to­ri­tet, jeg kun­ne frem­kal­de som 21-årig. Så vend­te jeg mig rundt for at gå hen og spil­le no­get, og jeg hu­sker ty­de­ligt de to me­ter hen til kla­ve­ret, hvor jeg ta­enk­te: ’Okay, Phil­lip, det går fint, det går fint.’ Men jeg ta­enk­te og­så, ’hold da op, kla­rer jeg mig igen­nem den­ne her af­ten’.

Det gjor­de han. Si­den har han bl.a. stå­et i spid­sen, når DR Pi­geKo­ret hja­el­per fest­g­la­de dan­ske­re ind i det nye år med ’Va­er vel­kom­men Her­rens år’ på tvska­er­me lan­det rundt.

Det gjor­de hans for­ga­en­ge­re og­så, og Fa­ber var fra før­ste dag i DR klar over, at han skul­le ud­fyl­de nog­le sto­re sko. Mar­kan­te tid­li­ge­re di­ri­gen­ters – som Lis Ja­cob­sen, Ta­ge Mor­ten­sen og Mi­cha­el Bo­je­sen.

Sav­ner fa­el­les­ska­ber

Uden at for­na­eg­te ko­rets suc­ces un­der for­ga­en­ger­ne fo­ku­se­rer Fa­ber me­get på, at ko­ret ik­ke skal va­e­re en del af ’mig mig mig’-be­sa­et­tel­sen, hvor:

– Alt hand­ler om mi­ne mu­lig­he­der for mig og for at bli­ve den bed­ste ver­sion af mig. Jeg kan godt li­de ’X Fa­ctor’, og grup­per­ne er al­tid mar­kant dår­li­ge­re end de an­dre, for­di man kan få al­le til at syn­ge so­lo, men der er ik­ke no­gen, der gi­der at gå i en grup­pe og syn­ge med an­dre. I et kor hand­ler alt prak­tisk talt om no­get an­det end dig, og der er én, der be­stem­mer – li­ge­som i et dik­ta­tur.

– Hos os hed­der det ’mu­sik­ken, fa­el­les­ska­bet, mig’. Det skal ik­ke hand­le om, hvem ly­set fal­der på, el­ler om korsko­e­ne klem­mer. Det er pi­ger­ne med på, og det, sy­nes jeg, er smukt, si­ger Fa­ber, som vur­de­rer, at fa­el­les­sang er in­de i et op­sving.

– Det er tegn på, at ’mig mig mig’-ge­ne­ra­tio­nen sav­ner nog­le fa­el­les­ska­ber. Og det er ko­ret en el­ler an­den kul­ti­ve­ret ud­ga­ve af.

I et kor hand­ler alt prak­tisk talt om no­get an­det end dig, og der er én, der be­stem­mer – li­ge­som i et dik­ta­tur

Gem­mer sig ik­keDi­ri­gen­ten mø­der tit kom­men­ta­ren, at han al­tid er glad: – Fi­du­sen er, at der skal al­drig va­e­re uove­r­ens­stem­mel­se mel­lem det, der er uden­på og in­de­ni. Så hvis jeg ser glad ud, så er jeg det nok. Jeg vil ik­ke va­e­re så­dan en, der har en ma­ske.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.