I GLEMMER DE NEDSLIDTE
Finansloven giver arbejdende aeldre flere penge i lommen.
Sådan lyder en af overskrifterne i medierne om den netop indgåede finanslovsaftale.
Saetningen er central, for den understreger et af de helt store problemer ved aftalen: Der er flere penge til de arbejdende aeldre. Dem er der ikke afsat en krone til.
Mine medlemmer – dem, der knokler ude på slagterierne, mejerierne og andre steder i fødevarebranchen – får ikke en del af kagen, for de er nedslidte, inden de når dertil. Man giver med andre ord til dem, der i forvejen har, men glemmer nogle af dem, der traenger mest.
Dermed er finansloven med til at inddele lønmodtagerne i to hold.
På det ene er de veluddannede – dem, der er kommet sent på arbejdsmarkedet, ofte har tjent godt, har gode pensionsopsparinger og i øvrigt helbredet i behold, når de når pensionsalderen. Denne gruppe får nu mere.
Og på det andet hold er dem med kort eller ingen uddannelse, der har arbejdet fra en meget ung alder, ofte har tjent mindre, og som har slidt kroppen ned ved hårdt fysisk arbejde. Denne gruppe glemmes.
Hvis regeringen og Dansk Folkeparti mener, at alle har ret til en vaerdig alderdom, finder de hurtigt nogle penge til en løsning for de nedslidte lønmodtagere, så de kan forlade arbejdsmarkedet, inden de skal direkte i sygesengen eller graven.
Man giver med andre ord til dem, der i forvejen har, men glemmer nogle af dem, der traenger mest