Fo­re­stil dig det i dag. At di­ne fora­el­dre bru­ger en må­nedsløn på at kø­be et par je­ans til dig

Ekstra Bladet - - GO’SØNDAG -

– Anna og jeg har brugt al­le vo­res kra­ef­ter på at hja­el­pe vo­res børn. I dag har vi en dej­lig fa­mi­lie med to gla­de børn, der la­ver det, de ger­ne vil. De blev tid­ligt mod­ne, tror jeg, for­di vi har brugt så me­get tid sam­men med dem og talt med dem om alt.

me­re se­ri­øst for Ca­ro­li­ne og Patrik, vok­se­de fora­el­dre­nes op­ga­ve. Pi­o­tr drev i for­vej­en virk­som­hed fra hjem­met i Her­føl­ge med køb og salg til ’det gam­le’ Øst­eu­ro­pa, mens Anna hav­de ar­bej­de i den lo­ka­le svøm­me­hal.

Og nu skul­le Sja­el­land så kø­res tynd i jag­ten på tra­e­nings­mu­lig­he­der til bør­ne­ne. Det be­gynd­te na­er­mest at lig­ne et fuld­tidsjob for Pi­o­tr Woz­ni­a­cki.

at Carolines ten­niskar­ri­e­re måt­te vok­se ud af alt for blø­de, dan­ske ha­en­der, og de to be­gynd­te at rej­se ud. Me­re og me­re. Sam­men for­søg­te de at fin­de fod­fa­e­ste i det frem­me­de, glo­ba­le ten­nis­mil­jø.

Un­der­vejs måt­te og­så Ca­ro­li­ne be­ta­le en pris.

– Mi­ne sprog var polsk og rus­sisk, mens hun kun­ne en­gelsk. Så når vi var i ud­lan­det, ar­ran­ge­re­de hun alt om­kring ho­telva­e­rel­ser, trans­port og alt mu­ligt. Selv, når jeg sad i vig­ti­ge for­ret­nings­mø­der, hjalp den lil­le pi­ge til med at lan­de kon­trak­ter med sit fi­ne en­gelsk. Hun gjor­de det godt og nød det. Hun føl­te sig vok­sen.

– Men jeg var og­så nervøs for, at hun skul­le bli­ve for tid­ligt vok­sen. At jeg stjal hen­des barndom. Jeg kend­te jo ik­ke til pa­e­da­go­gik og bør­ne­p­sy­ko­lo­gi og tal­te me­get med Anna og an­dre om det.

– Så ja, de blev tid­ligt voksne, og jeg er me­get stolt over, at Patrik ac­cep­te­re­de det og støt­te­de sin sø­ster, mens Ca­ro­li­ne om­vendt for­stod, at vi måt­te prø­ve at fin­de en ba­lan­ce i vo­res fa­mi­li­e­liv.

Det kra­e­ve­de man­ge fly­ti­mer at hol­de sam­men som fa­mi­lie, og i en pe­ri­o­de blev Anna mest hjem­me hos Patrik. I dag kig­ger Pi­o­tr Woz­ni­a­cki med til­freds­hed på re­sul­ta­tet af det fa­mi­li­a­e­re pus­le­spil.

– Jeg er stolt af, at vi re­pra­e­sen­te­rer Woz­ni­a­cki-fa­mi­li­en godt, bå­de i Dan­mark, i Po­len og ude i ver­den. Vi bli­ver ik­ke skra­emt af en

Det har det va­e­ret mit prin­cip, at vo­res børn SKUL­LE ta­le per­fekt dansk, og at de SKUL­LE va­e­re dan­ske­re. Alt an­det var uac­cep­ta­belt

– De vil nok forta­el­le dig, at jeg tit var util­freds, og de var man­ge gan­ge ue­ni­ge med mig. Men jeg sag­de til dem: ’Når I selv en­gang får fa­mi­lie, kan I kig­ge til­ba­ge og se, hvad jeg gjor­de rig­tigt og for­kert, når jeg vil­le ha­ve jer til at gø­re no­get’.

– Jeg har al­tid va­e­ret ae­r­lig over for dem og sagt min me­ning. Men Patrik og Ca­ro­li­ne la­er­te og­så at sor­te­re i, hvad der kom fra mig, si­ger han og kom­mer smi­len­de i tan­ke om en lil­le anek­do­te:

– Se­ne­re har de for­talt mig, at mad­pak­ker­ne fra mig al­tid blev smidt ud hen­ne i sko­len, mens de spi­ste de­res mors. Og hvor­dan de hav­de det med, at jeg gav dem varm ma­elk de­res cor­n­fla­kes, som vi var vant til i Po­len. Der er man­ge små ting, som vi si­den har gri­net ad.

– Har du va­e­ret en streng far?

– Ja. Man­ge gan­ge. Men jeg tror sta­dig­va­ek, at jeg var det på den bed­ste må­de. Når jeg føl­te, at jeg skul­le re­a­ge­re hårdt på no­get, så gjor­de jeg det. Men jeg prø­ve­de al­tid at be­trag­te tin­ge­ne ud fra det for­nuf­ti­ge syns­punkt. til

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.