FATTIGDOMS-GRAENSE ER NOGET FIS

K-FORMAND SØREN PAPE: – Men man skal have et hjerte af sten for ikke at have ondt af børnene

At der nu er 44.000 fattige børn – ja, måske 10.000 flere – får Søren Pape, konservativ partileder og justitsminister, til at sige fra:

– En fattigdomsgraense har jeg det lidt svaert med, helt aerligt. Det er lidt noget fis.

– Sådan synes jeg ikke, vi skal opgøre fattigdom i Danmark. Jo flere mennesker, der kommer i arbejde, jo hurtigere bliver de andre statistisk fattigere. Jeg synes, det skal handle om, hvad det er for et liv, du kan leve. Hvad du har ...

– Men man skal have et hjerte af sten for ikke at synes, det er synd for børnene i de familier. Derfor synes jeg også, det er meget sympatisk, når nogen gør noget med julehjaelp. Også lokalt.

– Jeg har det sådan, at børn er uskyldige, uanset om foraeldrenes situation er selvforskyldt eller ej. Om de bruger deres penge forkert. Eller de bare ikke kan få det til at haenge sammen. Der kan vaere 100 grunde til at søge julehjaelp.

– Du er med til at sidde på pengekassen. Hvad med at poste flere penge i disse familier?

– Det er meget svaert. Og selvom der er kontanthjaelpsloft, kan du stadig stå med et anseeligt beløb i hånden efter skat, plus hvad du ellers kan få daekket.

– Så det handler også om, hvordan du bruger dine penge.

Prioriter anderledes

– Bag hver familie er der en fortaelling. Til nogle af de her familier vil jeg sige helt aerligt: Nu må I simpelthen prioritere anderledes. Og til andre vil jeg sige - det er synd for jer. Jeg vil godt hjaelpe jer noget mere. Derfor skal vi også nu vaere bedre til at tage det enkelte menneske i hånden.

– Efterhånden som vi får flere og flere i arbejde, og reserven, der er tilbage, bliver mindre og mindre, er det jo klart, at du ikke lige kan sige til dem på kontanthjaelp: Her er et arbejde kom i gang i morgen. Det er tit folk, der har flere forskellige problemer.

Kun fedtemadder

– Men vi synes jo alle sammen, at børn skal have en ordentlig jul. Ikke at alle skal have lige meget. Men de skal have en god aften med noget godt mad. Man skal have nogle gaver. Det er det, der betyder noget, når man skal møde efter jul i skolen. De børn skal også have en fortaelling.

– Hvis talen om fattigdom er noget fis, og alle børn skal have en fortaelling. Hvad så når nogen fortaeller, at de har fået en Canada Goose-jakke og en iPad?

– Sådan har det vaeret til

Min far voksede op under meget, meget beskedne kår

alle tider i alle samfund. Vi har ikke alle sammen lige meget. Og de steder, hvor man har forsøgt at gennemføre, at alle skal have lige meget, er det gået gruelig galt.

– Men jeg ved, at det kan gøre ondt. Min far voksede op under meget, meget beskedne kår. De andre råbte efter ham og hans bror i skolen: ’Se de fattige - de har kun fedtemadder med’. Det er sgu da også ondskabsfuldt på højt niveau.

– Og det blev kan ked af?

– Ja, det saetter sig i børn.

– Ansøgerne til julehjaelp må høre bemaerkninger om, at de har store fladskaerme, at de ryger, at de er for tykke og slet ikke burde få børn, de ikke kan tage sig af. Skulle kritikerne se at klappe i?

– Nogle mennesker er taknemmelige for hjaelpen. Men hvis du går og brokker sig over det, og der samtidig er telefon, iPad og du ryger 40 smøger om dagen – så kan jeg godt forstå, folk har et kritisk blik på det.

Bør ikke brokke sig

– Der er også folk, der går på arbejde, og som har meget lidt ekstra til sig selv ved at gå på arbejde i forhold til, hvis de ikke gjorde.

– Derfor synes jeg, det er okay at have denne her diskussion. Men ikke at sige, man ikke burde få børn det er helt ude i hampen!

– Du er pikeret over folk, der får hjaelp og samtidig brokker sig?

– Ja, dem er jeg ikke så god til.

– Så ville folk fra for eksempel Enhedslisten sige, at det er folks ret at få hjaelp?

– Det er så derfor, jeg ikke er fra Enhedslisten!

– Men hele holdningen med, at folk skal stå med hatten i hånden og sige tusind tak?

– Det behøver man heller ikke at sige. Jeg synes bare, at vi skal vaere taknemmelige over at leve i et samfund som det danske. Så kan vi diskutere, hvor fintmaskede de forskellige ting skal vaere.

Til nogle af de her familier vil jeg sige helt aerligt: Nu må I prioritere anderledes