Sundhedspladasken

Forestil dig, kaere laeser, at du er den politisk ansvarlige for landets største arbejdsplads. Og forestil dig, at du skal have et nyt it-system til flere milliarder til at fungere.

Så ville du nok gøre en del for at have de mennesker, der skal bruge systemet, på din side, ikke?

Medmindre du er Sophie Haestorp Andersen (S), og det er jo de faerreste af os.

Hun er formand for Region Hovedstaden og har det politiske ansvar for den elendighed, vi kalder Sundhedsplatformen. I et land, der bugner af offentlige it-skandaler, ligger Sundhedsplatformen i top, og Haestorp har gjort en stor indsats for den placering.

Her skal det retfaerdigvis siges, at Haestorp ikke stod for indkøbet af halløjet. Men hun har sørget for, at systemet blev indført med en himmelråbende mangel på elegance.

Harsk kritik

Det 2,1 milliarder kroner dyre system har ført til fejlmedicineringer, forsømmelser og faerre behandlinger, og det burde ikke komme bag på nogen, for systemet er amerikansk og beregnet til betalingshospitaler, hvor fakturering er det vigtigste.

Så meget desto mere var det afgørende at sikre, at forberedelserne var i orden, inden systemet blev taget i brug. Det var de ikke.

Statsrevisorerne afleverede i juni en harsk kritik:

Systemet var, da det blev tvunget ned i halsen på de ansatte, ufaerdigt, behaeftet med fejl og mangler, ikke gennemprøvet, og uddannelsen af brugerne var ikke tilstraekkelig.

Til Politiken sagde statsrevisorernes formand, Peder Larsen:

– Man må desvaerre konkludere, at borgerne i Region Hovedstaden har fået et dårligere sundhedsvaesen.

Forringelser, som borgerne har betalt over to milliarder for, altså.

Sure laeger

Haestorp meddelte, at hun tog kritikken ’alvorligt’ og tilføjede, at man ’fra politisk hold i Region Hovedstaden løbende er blevet klogere undervejs.’

Den anden vej kunne det vel også vanskeligt gå.

Men Haestorp har ellers i stort omfang afvist kritikken fra de mennesker, der skulle bruge systemet. Det var bare laegerne og sygeplejerskerne og laegesekretaererne og så videre, der var sure. Anders Peter Skovsen, som er afdelingslaege på Rigshospitalet, var bange for den fare for fejlmedicinering, som Sundhedsplatformen medfører. Han sagde til DR P4:

Rosenrød

– Opfattelsen er, at opad i systemet blandt regionspolitikere og ledelsen i vores region, at den konstruktive kritik, vi føler, vi er kommet med, betegnes som klinikerstøj eller manglende tilpasningsevne hos laeger og andre sundhedsprofessionelle. Det er enormt arrogant, egentlig. Haestorp føler ikke, hun er arrogant, viste det sig. Dengang Sundhedsplatformen blev indført, var der ingen graense for dens velsignelser. Allerede efter tre uger ville systemet vaere i fuldt sving.

Men da virkeligheden ramte Haestorp med en våd lyd, padlede hun ivrigt baglaens:

– Enhver kan sige sig selv, at det er en meget rosenrød fremstilling, sagde hun til Politiken.

– Forventningsafstemningen har ikke vaeret god nok.

I virkeligheden vidste Haestorp og ledelsen fra dag ét, at forventningerne var urealistiske, men ’af strategiske årsager’ fastholdt de dem over for medarbejderne, forklarede de Rigsrevisionen:

’Det skyldtes et ønske om at fastholde et pres på organisationen for at sikre, at aktiviteten kom op på normalt niveau.’

Og så undrer Haestorp sig over, at medarbejderne synes, hun er arrogant.

Ekspertråd

I sidste måned nedsatte Region Hovedstaden en ekspertgruppe, som skal foreslå forbedringer til Sundhedsplatformen. Men man undgik med omhu at inddrage landets førende eksperter, der fra starten var kritiske over for halløjet.

Man skulle jo nødigt risikere at blive klogere.

Og Ekspertrådet må ikke anbefale at skrotte det elendige system. Haestorp vil kun høre, hvad hun vil høre. Hun fortjener en torsk – men kandidaten i morgen er nu også helt oppe at ringe.

Det skal retfaerdigvis siges, at Haestorp ikke stod for indkøbet af halløjet. Men hun har sørget for, at systemet blev indført med en himmelråbende mangel på elegance