Når du ser et stjerneskud – bør du raekke hånden ud
’WHEN YOU WISH Upon A Star’ får mig altid til at faelde en tåre.
For det første fordi den for mig, også i den danske version, er dér, hvor julen peaker. Juleaftensdag, mens anden steger og dufter, alt bliver gjort klar, og en del danskere går i kirke.
Og det gode, gamle Disney-juleshow skal ses.
FOR DET ANDET får den mig af helt personlige og private årsager til at taenke på familiemedlemmer og venner, der ikke er mere. Og så ikke mindst et vigtigt budskab:
Bevar altid håbet – altid.
Det er langtfra os alle, der får det liv, vi ønsker og drømmer om. Lige meget hvor meget vi tager os sammen, hvor meget vi kaemper, hvor meget vi får at vide fra wonderboys, i vores tidsalder diverse gulddrenge, at ’bare man vil det, så sker det’.
Røv og nøgler! Naturligvis gør det ikke altid det! Langtfra!
MANGE MÅ NØJES med at drømme om den eneste ene. Den, der var der, men man lod gå. Den, man troede var der.
Eller nøjes med det job, den karriere, som af 100 forskellige årsager blev skiftet ud med en anden drøm eller blot det, der lod sig gøre.
Eller der var et helbred, som blev ved med at drille. En krop, der ikke ville, som hjernen og hjertet ville.
DE FLESTE AF OS er trods alt velsignet med en familie på godt og ondt. En partner, børn, foraeldre, bedsteforaeldre, som vil én det bedste her i livet. Men en del har den ikke – familien, partneren, vennen, den fortrolige.
Husker vi at involvere alle i den vigtige december og julen? Farer vi forvirrede rundt og krydser ting af på de ønskesedler, der nu om stunder ofte er printede eller sendt som links? Mundhugges vi, fordi alt skal vaere så fucking perfekt? Taesker vi rundt i vores biler, fordi der er ekstra kø og laengere ventetid?
Er det den sande juleånd at råbe ad andre trafikanter, give dem fingeren eller bremse hårdt op?
Oh ve den julemiddag, hvor ribsgeléen mangler, hvor mandelgaven er blevet vaek, eller pakkerne ikke er pakket ind som dem fra Magasin.
Er det den sande juleånd at råbe ad andre trafikanter, give dem fingeren eller bremse hårdt op
HUSK NU at involvere alle! Du og jeg kan kun gøre så meget, vi kan i den store sammenhaeng. Men hvad vi rent faktisk KAN er at tjekke i den naermeste kreds, således at der ikke sidder en ensom sjael de dage og aftener, hvor ingen ønsker vaere alene.
Det handler julen om. At have overskud til alle omkring sig. Blandt de naermeste, i samfundet, i hele det lille land.