Til juleknald i arbejdsland
Findes de overhovedet, de vilde julefrokoster, hvor man knalder kolleger på kryds og tvaers?
Jeg ved ikke, hvilken slags julefrokoster I går til – men hver eneste december skrives spalte op og ned om firma-julefrokoster. Og skal man dømme efter det, der skrives, så er julefrokoster på arbejdspladsen simpelthen det mest liderlige minefelt, der bare venter på at eksplodere med et ordentligt nisseknald. Sagesløse kopimaskiner må tilsyneladende laegge glasplader til bare kønsdele, og mødelokaler bliver uforvarende til bollerum, når silden er landet og svømmer i sprit.
Der skrives guider til at sende partneren afsted og vaere sikker på, at der ikke ’sker noget’. Tricket skulle vaere selv at bolle ham eller hende godt og grundigt, have klare aftaler og i øvrigt ikke vaere overdrevet jaloux anlagt (for så kylede man jo naermest kaeresten i armene på en alt for varm kollega). Eller kvinder bliver opfordret til at følge guider til at se laekker, men ikke FOR sexet ud, så hverken chefen eller ham den vindtørre fra regnskab får alt for gode idéer.
JEG ER FASCINERET af de mange gode råd og myterne om julekalaser, der går over gevind. Tryllebundet! Men hvad er vi mon så bange for? Og hvorfor bliver jeg aldrig inviteret til julefrokoster, der seriøst går i hegnet og bliver dionysiske orgier? Jeg ville komme straks – med bjaelder på! Eller også er det hele bare en stor, fed juleand. Måske er mange af festerne tammere, end vi gør dem til.
Jeg tror dog, at julefrokoster er et kaerkomment og nødvendigt afbraek i den daglige trummerum, vi befinder os i. Uanset branche, uanset om vi er lønmodtagere eller selvstaendige, unge eller mere end midaldrende. Det er her, på tryg afstand af både hjemmets pligter, jobbets bundlinjekrav, andres forventninger og alt det jazz, at vi endelig kan traekke en polyester-nissehue på og se på vores kolleger i et (be)dugget og julerødt skaer. Note til chefer: I skal gå tidligt hjem, så de andre har en chance for at more sig.
MENS VI FYLDER os med halvdårlig og alt for fed julemad udefra, ser vi pludseligt hinanden på ny. Kontorets grå mus er skruet ned i noget stramt i afslørende guld-lamé, og ham, der ikke tør snakke med hende, har købt en ny skjorte og valgt nogle yderst kaekke seler og butterfly med nisser på. Det er lidt sødt.
Selvfølgelig flirter vi, når der er julefrokost. Og selvfølgelig må vi godt det.
Det farlige er måske, at mange pludselig åbner op, så samtalen bliver ny og dyb, og det er jo altid lidt sexet. Og nogle gange farligt. På den måde, at når vi tillader os en anderledes intimitet med andre, så er det altid en blottelse, hvor man kommer hinanden lidt naermere og bliver fortrolige. Måske på en måde, som vi ikke laengere snakker med partneren derhjemme på, fordi vi har glemt hvordan.
NÅR MANDAGEN KOMMER, ved vi, at kollegaen er klemt i hjemmelivet eller drømmer om mere. Men for nogle sker der det, når de selv er blevet fulde og en anelse liderlige, at de får den naerliggende tanke, at de jo kunne vaere den forstående type med en åben favn … og den anden kan få fornemmelsen af, at det er lige praecis det, de har brug. Julefrokosten er som sagt et afbraek fra hverdagen, så hvorfor ikke forlaenge julefrokosten under mere private rammer, hvor man virkelig kan komme hinanden (s) ved.
Jeg tror ikke, det farlige er et småkikset knald med en, man deler kantinekø med før eller siden. Nej, det farlige for mig at se er, at mange glemmer at holde deres eget forhold varmt og åbent. Og selvfølgelig er det skidesvaert. Ungerne og huslånet og fanden og hans pumpestok gør det vanskeligt at holde fast i både naerhed og dybde, saerligt over tid. Sådan er det for de fleste, tror jeg.
ENDER MAN MED at snave nogen til julefrokosten (eller sommerfesten eller firmarejsen eller …), så er der kun en ting at gøre. Tal med vedkommende, og find ud af, hvad det betyder. Og vaer klar på, at et nej er et nej. .
I dag forventes det, at vi er loyale medarbejdere, der er dybt engagerede i arbejdspladsen. Måske skal man i virkeligheden spørge sig selv, om man ikke i forvejen leverer så meget på jobbet, at man skal helt holde sig fra at blande sine kønsdele ind i de performancekrav, vi alle bliver stillet over for? Uanset hvad så husk at spritte af bagefter.
Selvfølgelig flirter vi, når der er julefrokost. Og selvfølgelig må vi godt det
Ender man med at snave nogen til julefrokosten (eller sommerfesten eller firmarejsen eller …), så er der kun en ting at gøre